Socialrådgiverne kritiserer lav dimittendsats i ny dagpengeaftale

Den nye dagpengeaftale sænker dagpengesatsen for nyuddannede uden forsørgeransvar til 71,5 procent af maksimumsatsen. Dybt kritisabelt mener Dansk Socialrådgiverforening, som dog samtidig roser aftalen for at sikre et mere dynamisk dagpengesystem.

Den nye dagpengeaftale, som er indgået mellem Venstre, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne, indeholder en række forbedringer, der gør dagpengesystemet mere trygt og dynamisk. Men det er dybt kritisabelt, at de generelle forbedringer skal finansieres via store forringelser for nyuddannede ledige.

Sådan lyder det fra Dansk Socialrådgiverforenings formand, Majbrit Berlau.

Hun hæfter sig især ved, at dagpengesatsen for dimittender ifølge aftalen skal differentieres mellem forsørgere og ikke-forsørgere. Fremover forbliver satsen for nyuddannede forsørgere på 82 procent af maksimumsatsen, mens satsen for ikke-forsørgere sænkes til 71,5 procent.

– Dagpenge er ikke en social ydelse. Det er en forsikring, man betaler til. Og det, man betaler til sin forsikringskasse, er det samme uafhængigt af, om man har børn. Derfor er det dybt kritisabelt, at politikerne nu går ind og gennemtvinger denne ændring. Ja, det kan absolut stadig betale sig for nyuddannede og studerende at melde sig ind i en a-kasse, men det er særdeles uskønt, at politikerne i så høj grad lader dimittenderne betale gildet.

Færre karensdage end kommissionen har anbefalet

Aftalen går i forhold til dimittendsatserne væsentligt længere end anbefalingen i Dagpengekommissionens rapport, som udkom 19. oktober. Allerede dengang advarede Majbrit Berlau mod at lade de nyuddannede bære ansvaret for finansieringen.

Også hovedorganisationen FTF, som Dansk Socialrådgiverforening er medlem af, har kritiseret finansieringen af aftalen, selvom indholdet får ros.

Ifølge aftalen, som skal træde i kraft i 2017, vil dagpengemodtagere fremover kunne få op til tre karensdage uden dagpenge om året. Det antal er noget lavere end Dagpengekommissionens anbefaling, som lød på otte karensdage. Majbrit Berlau glæder sig over, at forligspartierne her har fulgt anbefalingerne fra fagbevægelsen.

– Aftalen indeholder en række forbedringer, som generelt vil gøre dagpengesystemet mere trygt og mere fleksibelt for dagpengemodtagerne. Det gælder blandt andet den dynamiske genoptjening af dagpengene, som betyder, at tidsbegrænsede jobs gør det muligt at forlænge dagpengeperioden. Men politikerne burde have taget større ansvar for finansieringen i stedet for at overlade regningen til lønmodtagerne – og i særdeleshed til de nyuddannede, siger Majbrit Berlau.

Ingen løsning for de, som har mistet dagpengene

Forligspartierne har med aftalen indvilliget i at tilføre dagpengesystemet 300 millioner kroner om året.

– 300 millioner kroner er bedre end ingenting, men det er ikke prangende i betragtning af, at dagpengeaftalen fra 2010 medførte besparelser i milliardklassen på dagpengesystemet og har resulteret i, at mere end 60.000 borgere har mistet dagpengene, understreger Majbrit Berlau.

Netop denne gruppe burde være tænkt ind i dagpengeaftalen, mener hun.

– Politikerne har fortsat en stor opgave med at hjælpe de mange, som er røget ud af dagpengesystemet. Det problem er ikke løst med den nye dagpengeaftale, og det er de nødt til at finde en løsning på hurtigst muligt. Vi socialrådgivere oplever fra første parket, hvilke konsekvenser det har, når folk mister dagpengene og ender på kontanthjælp. Det medfører ofte en voldsom social deroute, som trækker borgerne endnu længere væk fra arbejdsmarkedet, og gør det både sværere og dyrere for socialrådgiverne at hjælpe dem tilbage i job, siger hun.