Socialrådgiverne er syge 11 dage om året

Et højt sygefravær kan indikere, at der er problemer med arbejdsmiljøet. Omvendt kan et lavt sygefravær være udtryk for, at arbejdspladsen hurtigt skiller sig af med syge medarbejdere.

I gennemsnit var socialrådgivere i kommuner og regioner syge 11 dage i 2018. Men der er stor forskel på fraværsniveauet i den enkelte kommuner og regioner.

De tre kommuner, der i 2018 havde det laveste antal sygefraværsdage, var Vallensbæk (5,4 dage), Fredensborg (6,2 dage) og Struer (6,5 dage).

De fem kommuner, der havde det højeste antal sygefraværsdage, er Morsø (25,3 dage), Allerød (23,4 dage), Hvidovre (17,8 dage), Haderslev (17,8 dage), Nyborg 17,2 dage).

Sygefraværsniveauet for socialrådgiverne i regionerne svinger fra 7,3 dage i Region Midtjylland til 19,9 dage i Region Sjælland.

Et højt sygefravær kan indikere, at der er problemer med arbejdsmiljøet. Omvendt kan et lavt sygefravær være udtryk for, at arbejdspladsen hurtigt skiller sig af med syge medarbejdere.

Hvordan ligger sygefraværet hos jer?

Hvis du er nysgerrig på, hvor højt sygefraværet er i din kommune eller region, kan du kontakte din konsulent i DS eller selv lave en søgning på Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL).

Hvis du vil vide noget om sygefraværet i den afdeling, som du repræsenterer, så skal du kontakte HR/personaleafdelingen.

Vær opmærksom på, at ledelsen er forpligtet til hvert år at præsentere en institutionsbaseret sygefraværsstatistik i det lokale MED-udvalg, og at sygefraværsstatistikken skal drøftes i forbindelse med APV (arbejdspladsvurderingen).