Socialrådgivere skal ikke længere vejlede om repatriering ved hver samtale

Dansk Socialrådgiverforening har i samarbejde med Integrationsfaggruppen gjort politikerne, herunder udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) opmærksom på, at en systematisk vejledning om repatriering til alle flygtninge og familiesammenførte, til deres efterkommere og til danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab, hver gang man ser dem i jobcenter eller integrationsafdeling, belaster samtalerne og relationen til borgerne.

– Vi har også påpeget, at det er et bureaukrati, der stjæler meget tid og opmærksomhed fra det, samtalerne egentlig burde dreje sig om, siger Mads Bilstrup, formand for Dansk Socialrådgiverforening.

Efter en udvidelse i 2019 voksede målgruppen for den systematiske vejledning til 60.800 personer, og da der skal vejledes ved hvert møde, bliver det rigtigt mange samtaler om repatriering hvert år. Dansk Socialrådgiverforening ønsker ikke at afskære mennesker, der vil kunne få repatrieringsstøtte, fra at få den. Repatrieringsstøtte er en ret, som de pågældende selvfølgelig skal oplyses om, når det er relevant, men det skal ikke være et ritual, som man skal igennem, hver gang man ser borgeren, forklarer Mads Bilstrup.

– Det er belastende for mange flygtninge, der i forvejen føler, at deres liv er usikkert, og som kan være ramt af PTSD eller andre senfølger af det, de har været igennem. Og for borgere, der har levet hele livet i Danmark, og som med god grund oplever Danmark som deres hjemland, har samtalerne været en alvorlig provokation, siger han.

Vejledning efter behov

Nu kommer der så en ændring af reglerne, som reducerer målgruppen for systematisk vejledning markant. Regeringen, Venstre, Liberal Alliance og Radikale blev i februar enige om, at det fremover kun er ca. 22.700 udlændinge med opholdstilladelse i Danmark i mindre end fem år, som skal vejledes om repatriering – ”når der i øvrigt er anledning til det”. Dertil er der en gruppe på ca. 8.900 udlændinge med en opholdstilladelse i Danmark i mere end fem år, og som har modtaget kontanthjælp mv. i halvandet ud af de seneste tre år, som skal ”indkaldes til en dedikeret hjemrejsesamtale hvert andet år”. Det er foreløbig uklart, hvad der ligger i ordet ’dedikeret’. Der skal altså fremover gives meget færre vejledninger om repatriering til mennesker, der sandsynligvis ikke er interesserede i den.

– Det hilser vi velkommen, for det vil spare meget tid, og det vil lette mange samtaler med borgere i en udsat position. Nu vil vi arbejde for, at formuleringen ”når der i øvrigt er anledning til det” fortolkes sådan, at den enkelte socialrådgiver kan vurdere, om der i en given sag er behov for vejledning om repatriering. Så vejledningen gives efter et fagligt skøn ud fra den grundholdning, at mennesker, der måske kan overveje at rejse tilbage til et tidligere hjemland, skal vejledes om, at det er deres ret at få repatrieringsstøtte til det, siger Mads Bilstrup.

Dansk Socialrådgiverforening vil også arbejde for at den ’dedikerede hjemrejsesamtale’ får et indhold, så den er respektfuld over for dem, der skal have den, og at samtalen kombineres med relevante tilbud for at sikre dem en bedre integration i Danmark, hvis de takker nej til tilbuddet om repatriering.