Socialrådgivere: Det ønsker vi os i 2016
Hvad mener socialrådgiverne, der bør ske på socialområdet i 2016? Tre DS-medlemmer fortæller om deres socialfaglige ønsker for 2016.
Vibeke Blond, Børneafdelingen på Næstved sygehus, Region Sjælland, formand for DS-faggruppen Sygehussocialrådgivere
Jeg ønsker, at vi danskere får en anden retning i vores værdigrundlag over for dem, der har brug for hjælp, herunder flygtninge. Vi er ved at udvikle et samfund, hvor de, der har brug for fællesskabets hjælp, udstødes, marginaliseres, stemples og udstilles som uduelige. Det vil altid give den modsatte effekt at vende ryggen til. Vi skal finde venligheden og solidariteten frem igen. Det er flovt at være medlem af et samfund, der er fjendsk over for dem, der har brug for fællesskabets hjælp.
Et andet stort ønske for 2016 er, at hensigten med serviceloven på børneområdet igen bliver gældende, at loven læses som pålydende. Det opleves for tit, at kommunerne læser loven modsat – at det gælder om at hjælpe så få som muligt så sent som muligt og så lidt som muligt – uanset behov. Børn og unge skal i dag ”kvalificere sig” langt ud over betingelserne i lovens hensigt, for at få den hjælp og støtte, som de både har brug for og ret til. Det er ikke værdigt for hverken udøvelsen af socialrådgiverfaget eller det danske samfund.
Jeppe Bülow Sørensen, teamleder, Socialcenter Integration, Aalborg kommune
Mit socialfaglige ønske for 2016 må være, at vores regering og flertallet af politikerne på Christiansborg begynder at omtale flygtninge som mennesker og ikke som horder, strømme eller lignende. Det ønsker jeg, fordi der er tale om mennesker, der har krav på de samme menneskerettigheder, som vores politikere og vi andre tager for givet, og fordi vi, der skal arbejde med denne gruppe af mennesker, har brug for en anerkendelse af, at de mennesker, vi har til opgave at hjælpe, også fortjener at blive behandlet med værdighed og respekt.
Trine Quist, fællestillidsrepræsentant for socialrådgiverne i Aarhus Kommune
Mit højeste socialfaglige ønske for 2016 er, at man politisk vil stoppe med at ”sparke nedad” på de svageste og mest udsatte grupper i vores samfund. At man i stedet for mistillid og pisk vil have tillid til og se formålet med at støtte disse grupper til at kunne mestre eget liv og forsørgelse. Jeg ønsker mig, at man fra politisk hold vil stole på forskningen og de professionelles viden om, hvad der virker, når man tilrettelægger socialfaglige indsatser og laver lovgivning.