Sådan rammer finansloven socialrådgiverne
Kommunernes budgetter, tilsynet med socialrådgivernes arbejdsmiljø samt beskæftigelsesindsatsen for udsatte ledige står for skud i den nye finanslov. Finansloven vil presse både udsatte ledige og socialrådgiverne, advarer Dansk Socialrådgiverforening.
Finanslovsaftalen for 2016 får stor indflydelse på rammerne for socialrådgivernes arbejde, og særligt beskæftigelsesområdet bliver ramt, advarer Dansk Socialrådgiverforening.
Kommunernes budgetter vil blive yderligere presset af, at partierne bag finanslovsaftalen stemte for lavere udgiftslofter til kommunerne i årene 2017-19. Dermed er der politisk flertal for, at mere end to milliarder kroner hvert år kan flyttes fra den kommunale ramme til statskassen.
– Det vil betyde stribevis af fyringer i kommunerne. Selv hvis socialrådgiverne går fri, risikerer deres samarbejde med eksempelvis lærere og pædagoger at blive ramt, advarer Dansk Socialrådgiverforenings formand, Majbrit Berlau.
Ud over Venstre-regeringen er forligspartierne Liberal Alliance, Konservative og Dansk Folkeparti – Dansk Folkeparti gik ellers til valg på et ønske om vækst i de offentlige udgifter på 0,8 procent.
Socialrådgivernes redskaber skæres
Finanslovsaftalen genindfører kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen og sparer 400 millioner kroner på beskæftigelsesindsatsen. Heraf 110 millioner kroner på mentorordningen, selvom regeringen i aftaleteksten til kontanthjælpsloftet selv lægger op til, at kommunerne skal støtte ledige med eksempelvis jobformidler eller mentorstøtte.
– Der er en række faktorer, som skal være på plads, hvis mentorordningen skal fungere. Heriblandt mentorernes faglighed, og så skal indsatsen rettes mod de relevante ledige. Gør den det, ser vi gode effekter, og det er absolut ærgerligt, at regeringen skærer så kraftigt i den, siger Majbrit Berlau.
Finansloven skærer desuden 144 millioner kroner på vejledning og opkvalificering samt 146 millioner kroner på blandt andet aktiv indsats, som fremover lægges i samme økonomiske ramme som mentorindsatsen.
DS: Besparelser kan koste dyrt
Sammenholdt med de massive besparelser på den beskæftigelsesindsats, som skal give udsatte ledige fodfæste på arbejdsmarkedet, kan genindførslen af 225-timersreglen oven i kontanthjælpsloftet de facto komme til at fungere som en sænkning af kontanthjælpen for mange af de mest udsatte ledige, vurderer Majbrit Berlau.
– Det medfører stor risiko for yderligere sociale problemer, og det kan give store ekstraudgifter for især kommunerne, siger hun.
Risikoen for større sociale og økonomiske problemer hos borgerne og et forventet øget pres på søgningen af enkeltydelser kan blive en farlig cocktail for socialrådgivernes arbejdsmiljø, advarer Majbrit Berlau.
Derfor er Dansk Socialrådgiverforening særdeles kritisk over, at finansloven indeholder massive besparelser i Arbejdstilsynet, som må afskedige 125 medarbejdere.
– Mange socialrådgivere har et presset arbejdsmiljø. Derfor er det uforståeligt for Dansk Socialrådgiverforeing, at regeringen vælger at spare på arbejdsmiljøet. Det er en meget kortsigtet prioritering, som kan vise sig at koste dyrt, for vi ved, at samfundet kan spare mange penge ved at forebygge stress, vold og trusler, siger hun.