Rekordstort optag truer kvaliteten på uddannelserne

De store optag på socialrådgiveruddannelserne har medført markante forskelle på de studerendes personlige og faglige ballast. Det udfordrer både uddannelserne og de studerende. Uddannelserne skal tage ansvar for at sikre kvaliteten, understreger DS.

Søgningen til socialrådgiveruddannelsen har slået rekord flere år i streg. Det samme har også antallet af unge, som bliver optaget på socialrådgiverstudiet og antallet af unge, der får afslag.

– Den øgede søgning til socialrådgiverstudiet og andre videregående uddannelser skyldes først og fremmest kombinationen af større ungdomsårgange og økonomisk krise, som får flere unge til at fokusere på uddannelse. Samtidig er antallet af unge, som får en gymnasial eksamen, steget væsentligt de seneste år, fortæller Camilla Hutters, forskningsleder ved Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet.

Desuden falder gennemsnitsalderen for nye studerende på grund af ændrede optagelseskrav, hvor man kan gange sit gennemsnit med 1,08, hvis man begynder på en videregående uddannelse inden for to år efter afslutningen af ungdomsuddannelsen.

Stiller krav til studievejledningen

Sammenlagt giver det en langt større spredning i de studerendes personlige og faglige forudsætninger, påpeger Camilla Hutters.

– Nogle søger ind på socialrådgiverstudiet, fordi de ved, de vil være socialrådgivere. Andre søger ind, selvom de er i tvivl om, hvad de vil, og en tredje gruppe vil bruge uddannelsen eller dele af den som et springbræt til at tage andre uddannelser.

Udviklingen stiller blandt andet øgede krav til studievejledningen, vurderer forskningslederen.

– Socialrådgiveruddannelsen kan i mindre grad end tidligere regne med, at de studerende er på studiet, fordi de selvfølgelig skal ud og være socialrådgivere. Derfor bliver der behov for, at uddannelsen ved siden af de skemalagte timer arbejder med at udvikle differentierede tilbud, der imødekommer de forskellige studerendes interesser og behov.

Nyt uddannelsesforløb skal hjælpe unge studerende

På en af landets største socialrådgiveruddannelser, VIA University College i Aarhus, har man trods stram styring af optaget, som er tilpasset efterspørgslen på socialrådgivere i Region Midt, også mærket udfordringerne med større spredning i gruppen af studerende.

– Vi er begyndt at se flere blandt de nye studerende, som mangler noget af den ballast og de kompetencer, som tidligere, mere livserfarne og dedikerede ansøgere typisk havde. Det giver nogle udfordringer, for uddannelsen og socialrådgiverjobbet stiller store krav. Vi har dog endnu ikke gjort os overvejelser om at indføre særlige optagelsesprocedurer, fortæller Bente Lauridsen, uddannelsesleder for socialrådgiveruddannelsen i Aarhus.

For at tage hånd om udviklingen har VIA i efteråret 2013 udviklet et nyt introduktionsforløb, hvor man arbejder på at styrke de studerendes studie- og læringskompetencer. Det sker blandt andet via arbejde med profiler og læringsstile samt arbejde med at styrke de studerendes studiegrupper. De første erfaringer med forløbet evalueres senere på foråret.

Frit optag har givet flere uegnede i Aalborg

Socialrådgiveruddannelsen er en af de få professionsbacheloruddannelser, hvor optaget ikke er dimensioneret – altså fastsat centralt i Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Socialrådgiveruddannelsen ved Aalborg Universitet (AAU) har i en årrække haft frit optag. Men efter flere år med 80-120 studerende pr. årgang steg optaget især i 2012 og 2013, hvor man lukkede helholdsvis 299 og 416 nye studerende ind.

– Det har medført en højere andel af studerende, som ikke er studieegnede. Dumpeprocenten er steget, og underviserne har fået en mængde ekstra vejlederarbejde. Samtidig mangler nogle af de studerende simpelthen dannelse og forståelse for, at man selvfølgelig ikke sidder med høretelefoner på, når der er møder og undervisning, fortæller Finn Skovfoged Laursen, studienævnsformand for Socialrådgiveruddannelsen ved AAU.

Frustrerede studerende

Også blandt de studerende på socialrådgiveruddannelsen i Aalborg er der frustrationer over den stigende andel af klassekammerater, som ikke tager deres studie alvorligt, påpeger studienævnsformanden. Erfaringerne med de store årgange har været medvirkende til, at AAU i år har indført adgangsbegrænsning og et loft på højst 180 studerende pr. årgang.

– Vi har set en stadig større forskel imellem studiets optagelseskrav og de forventninger, som vores aftagere har til dimittenderne. Det stiller store krav til de studerendes personlige, sociale, refleksive og boglige kompetencer, og vi ser en tendens til, at en gruppe af vores studerende, som ellers opfylder adgangskravene, ikke har de nødvendige kompetencer, siger Finn Skovfoged Laursen.

DS: Uddannelser skal tage ansvar for kvaliteten

Dansk Socialrådgiverforenings næstformand Niels Christian Barkholt understreger, at uddannelsesinstitutionerne har et enormt ansvar for kvaliteten på studiet. Samtidig bør det overvejes, om vejledningen kan styrkes for at sikre, at de nye studerende er afklarede med studiets krav og indhold.

– Kravene til en socialrådgiver er både fagligt og personligt højere i dag end for bare 10 år siden, og den udfordring skal uddannelsesinstitutionerne ruste de studerende til. Hvis barren på studiet sættes med henblik på, at så mange som muligt skal kunne gennemføre eller befinde sig på studiet, så er der risiko for, at det går ud over kvaliteten og for, at de dygtigste socialrådgiverstuderende søger andre steder hen.

Han opfordrer desuden de unge til at bruge tiden efter deres afsluttede ungdomsuddannelse til at få vigtig livserfaring, der kan ruste dem til uddannelsen og jobbet som socialrådgiver, hvor de skal rådgive de mest udsatte i samfundet. Samtidig kan socialrådgiverstuderende via relevante studiejobs under uddannelsen få vigtig erfaring med socialt arbejde.