Rådgivende samtaler med ledige kan betale sig

– Det glæder mig, at det nu er dokumenteret, at samtaler med ledige borgere kan betale sig. Men det er vigtigt at være opmærksom på, at der er forskel på indholdet i samtalerne – der er effekt ved rådgivning, men ikke den samme effekt ved de samtaler, som alene handler om rådighedsvurdering, siger Dansk Socialrådgiverforenings formand, Majbrit Berlau, og uddyber:

– I dag reduceres samtaler flere steder til blot at være informationsmøder for grupper af ledige, hvilket er uhensigtsmæssigt. I den form for ”gruppesamtaler” er der ikke plads til det motiverende arbejde med den enkelte borger.

Det er en ny analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, som fremhæver den motiverende samtale med den ledige som et effektfuldt redskab til at opnå selvforsørgelse. Overordnet konkluderer analysen, at aktivering og en aktiv arbejdsmarkedspolitik virker og får ledige til at gøre en ekstra indsats for at finde job.

Færre sager pr. rådgiver styrker beskæftigelsesindsatsen

Rockwool Fonden har hentet noget af sin dokumentation fra en tidligere undersøgelse ”Effekter af samtaler i den aktive arbejdsmarkedspolitik”, hvor der desuden peges på, at effekten af jobcenterets indsats også afhænger af, hvor mange ressourcer sagsbehandleren har til den enkelte ledige.

Konkret henvises der til en tysk undersøgelse, hvor man halverede antallet af ledige pr. sagsbehandler til 50, og det havde en positiv effekt i forhold til at opnå selvforsørgelse. Dels fordi der er bedre og mere kontakt mellem sagsbehandleren og den ledige, og fordi kontakten til potentielle arbejdsgivere kan intensiveres.

Dansk Socialrådgiverforening anbefaler et vejledende sagstal på 40-55 ledige borgere med nedsat eller manglende arbejdsevne pr. socialrådgiver.

DS advarer imod at spare på aktiveringsindsatsen

Danmark brugte sidste år cirka 16 mia. kroner på at aktivere ledige, og Rockwool  Fondens undersøgelse peger også på, at ikke alle aktiveringsmilliarderne er givet godt ud, da en del af de ledige aktiveres uden den store effekt. Til gengæld fremhæves det, at aktiveringsindsatsen også har en positiv social effekt i forhold til at mindske ulighed og kriminalitet samt styrke inklusion af udsatte borgere.

Socialrådgivernes formand advarer derfor mod at gøre aktiveringsindsatsen til et spareprojekt , når politikerne til efteråret skal debattere hele beskæftigelsesområdet på baggrund af Carsten Koch-udvalgets anbefalinger.

– Jeg vil advare mod, at man med denne undersøgelse i hånden skærer ned på aktiveringsindsatsen over én kam.  Der er fortsat brug for meningsfuld og håndholdt aktivering med fokus på jobåbninger og kompetenceløft. Og der er brug for at sikre de sociale effekter af aktivering som mere lighed og inklusion, siger Majbrit Berlau og tilføjer:

– På den meningsløse og standardiserede masseaktivering, hvor one-size-fits-all, vil det dog være oplagt at spare eller allerhelst overføre nogle af ressourcerne til kvalificeret og motiverende rådgivning via individuelle samtaler med den ledige.

Læs undersøgelsen ”Effekter af samtaler i den aktive arbejdsmarkedspolitik”