Artiklen tager afsæt i det europæiske Horizon-projekt: RESPONSIVE, som undersøger lydhørhed i socialt arbejde. Projektet viser, at for mange mennesker, der har været i kontakt med sociale indsatser, er en grundtone i deres erfaringer en følelse af ikke at blive mødt eller lyttet til. For nogle udvikler disse erfaringer sig fra at være en individuel oplevelse til at blive en drivkraft bag kollektiv handling og aktivisme med ønsket om at skabe forandringer. Artiklen omhandler denne bevægelse og er skrevet sammen med tre erfaringseksperter, der præsenterer deres personlige fortællinger om deres oplevelser og erfaringer med lydhørhed og kollektive handlinger.
Artiklen undersøger, hvordan socialrådgiverstuderende og socialrådgivere forstår social retfærdighed som professionel grundværdi og hvilke udfordringer, der opstår, når værdien skal omsættes i praksis i mødet med borgeren. Formålet er at skærpe den faglige opmærksomhed og fremme nødvendige diskussioner om social retfærdighed i både uddannelses- og praksisfeltet, så værdien ikke forbliver et abstrakt ideal.
Individuelt Planlagt job med Støtte (IPS) er de seneste ti år blevet udbredt til de fleste af landets kommuner og psykiatrien. Samtidig er man ophørt med at følge op på, om indsatsen udføres, som den er tiltænkt i manualen, fordi omkostningerne ved fidelitetsmålinger er store, og de fagprofessionelle ikke altid oplever dem som anvendelige i en lokal kontekst. I denne artikel forsøger vi at forstå baggrunden for, at fidelitetsmålingerne ikke altid opleves som meningsfulde – og vi reflekterer over, hvordan målingerne kan gøres mere anvendelige i praksis.
Socialt arbejde befinder sig i et spændingsfelt mellem normalitet og afvigelse, som, i et queerteoretisk blik, bygger på forestillinger om, hvordan liv bør leves. Socialt arbejde kræver derfor en normkritisk bevidsthed, og ærindet for denne artikel er at vise, hvordan et normkritisk perspektiv kan give nye blikke på vores arbejde.
