Peter Hummelgaard besøger socialrådgivere
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) inviterede i starten af december sig selv på besøg i Dansk Socialrådgiverforening, hvor en håndfuld socialrådgivere bidrog til den en tiltrængte revision af førtidspensions- og fleksjobreformen.

En gruppe socialrådgivere, der arbejder med indsatsen for ledige borgere med komplekse problemer, mødtes i starten af december med beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) for at bidrage til den tiltrængte revision af førtidspensions- og fleksjobreformen.
Socialrådgiverne fortalte ministeren om deres oplevelser:
- Borgerne skal vente alt for længe i systemet.
- Ressourceforløbene bliver givet alt for sent, og der mangler muligheder for at tilbyde relevant indhold.
- Der er i kommunerne meget forskellig praksis for, hvornår nok er nok. Det betyder, at borgerne kan risikere ikke at få den ydelse, som de er berettiget til.
- Det er vigtigt med et godt samarbejde med sundhedssystemet.
Og så blev der talt om, at den socialfaglige vurdering er helt afgørende – den SKAL tages med, når rehabiliteringsteamet skal komme med deres indstilling – og at rehabiliteringsteamet bør have beslutningskompetence.