Ny finanslov skærer i uddannelse og integration

Finanslovsaftalen forringer socialrådgiveruddannelsen og svækker rammerne for integrationsindsatsen til skade for udsatte borgere samt nuværende og fremtidige socialrådgivere, påpeger Dansk Socialrådgiverforening.

Venstre har indgået ny finanslovsaftale med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative.

Aftalen gennemtvinger milliardbesparelser på uddannelsesområdet. Blandt andet skal professionshøjskolerne i forhold til i dag spare omkring 380 millioner kroner i år 2020.

Besparelserne er dybt problematiske for socialrådgiveruddannelserne, som allerede har været gennem så mange sparerunder, at nye besparelser ikke kan undgå at gå ud over undervisningen, advarer Dansk Socialrådgiverforenings næstformand, Niels Christian Barkholt.

– Det i forvejen kritisabelt lave antal undervisningstimer har udsigt til at falde yderligere, og det samme gælder antallet af undervisere. Det her er kortsigtede besparelser, der gør det sværere for fremtidens socialrådgivere at tilegne sig de nødvendige kompetencer i en tid, hvor arbejdsopgaverne i praksis bliver stadig større og mere komplekse.

På Dansk Socialrådgiverforenings repræsentantskabsmøde, som var i fuld gang, da finanslovsaftalen blev offentliggjort 18. november, vedtog repræsentantskabet en udtalelse om, at besparelserne på professionsuddannelserne må ophøre.

Aftale kan forringe integrationsindsats

Op til finanslovsaftalen blev der indgået en politisk aftale om afskaffelse af PSO-afgiften. I aftaleteksten fremgår det, at fjernelsen af afgiften blandt andet finansieres ved at afskaffe den statslige refusion for udgifter til undervisning af udenlandske lønmodtagere, studerende og au-pairs.

Samtidig nedsættes refusionsloftet for udgifter til integrationsprogrammet fra 76.635 kroner til 36.035 kroner for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. I alt spares 410 millioner kroner i årene 2017-2020 og derefter 200 millioner kroner om året.

Besparelserne medfører risiko for dårligere tilbud til borgere på integrationsydelsen, påpeger Mette Blauenfeldt, sektionschef i Dansk Flygtningehjælp og hovedbestyrelsesmedlem i Dansk Socialrådgiverforening.

– Man kan frygte, at der vil være en række integrations- og undervisningstilbud, som kommunerne ikke længere vil bruge, når refusionen bliver halveret. Det kan betyde væsentligt dårligere tilbud især til gruppen af flygtninge lidt længere væk fra arbejdsmarkedet. Denne gruppe har netop brug for kvalificerede og fagligt stærke tilbud, som der med aftalen vil blive færre penge til at gennemføre. I værste fald betyder det længere vej til job og længere tid på den lave integrationsydelse.

Samtidig er besparelserne problematiske for socialrådgiverne på integrationsområdet, som får beskåret deres arbejdsredskaber til at hjælpe flygtninge i job, vurderer Mette Blauenfeldt.