Når OK‑forliget lander
Som TR er du en vigtig lokal indgang for kollegerne – men du står selvfølgelig ikke alene. Du får både materialer, møder og løbende støtte, så du nemt kan hjælpe medlemmerne med at få overblik, før afstemningen lukker.
Regionale fyraftensmøder
Når OK‑forliget er på plads, inviterer vi til fysiske fyraftensmøder i regionerne, hvor en regionsforperson gennemgår resultatet og svarer på spørgsmål. Møderne bliver kun afholdt, når forhandlingerne på stat, region og kommune er afsluttet.
Find de regionale møder her:
Digitale møder
Vi afholder også digitale møder for både medlemmer, TR’ere og ledere. De digitale møder gør det muligt hurtigt at give en samlet forklaring af forliget og plads til spørgsmål – uanset hvor man sidder.
TR‑møderne får lidt mere baggrundsviden, så I kan hjælpe kollegerne lokalt.
Information udover møderne
Ud over møderne kommunikerer vi om forliget via mail, sociale medier og på hjemmesiden, hvor vi samler den vigtigste information, så alle kan føle sig trygge ved, hvad der er aftalt.
Udsigterne for OK26
Der forhandles lige nu. Vi forventer at kunne informere om resultatet omkring starten af marts – men det kan rykke sig, hvis forhandlingerne trækker ud. Planen her er derfor klar til hurtig igangsættelse, når der ligger et forlig.