Medarbejdere vil have indflydelse på besparelser
Ansatte bliver ikke inddraget i vigtige beslutninger på arbejdspladsen om økonomi og besparelser, sådan som det er aftalt, viser ny undersøgelse fra FTF. Dansk Socialrådgiverforening opfordrer arbejdsgiverne til at inddrage medarbejderne, ikke mindst i de aktuelle sparetider.
Netop nu, hvor arbejdspladserne kæmper med flere og større udfordringer, end de har gjort i årtier, er lønmodtagere og arbejdsgivere dårlige til at løse problemerne sammen. Det viser en ny stor undersøgelse fra hovedorganisationen FTF foretaget af CARMA, Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet blandt ca. 8.500 tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser. Det skriver FTF på sin hjemmeside.
Arbejdspladserne er præget af forandringer, effektiviseringer og besparelser. Både som konsekvens af den økonomiske krise og i kølvandet på strukturreformen i 2007, hvor antallet af kommuner blev reduceret og amterne blev omdannet til regioner.
Men hele 43 procent af tillidsfolkene på FTF-området oplever, at de er sat uden for indflydelse, når det kommer til de overordnede strategiske spørgsmål om budget, økonomi, besparelser og rationaliseringer. Det kan fx være i forbindelse med effektiviserings- og rationaliseringskoncepter, omorganisering af arbejdsgange, nye ledelsesformer og ny teknologi.
De oplever, at de formelle samarbejdssystemer med lokale samarbejdsudvalg (eller MED-udvalg, som det hedder i regioner og kommuner) mest kun bruges til at give lønmodtagerne sager til orientering – og ikke som et forum for reel indflydelse.
Omvendt oplever tillidsfolkene størst indflydelse i forhold til nære, arbejdsrelaterede områder i hverdagen. Det kan fx være konkrete tiltag for arbejdsmiljøet og personalepolitikker som graviditetspolitik, rygepolitik, sygefraværspolitik, personalehåndbøger osv.
Foruroligende at næsten halvdelen ikke føler sig inddraget
I Dansk Socialrådgiverforening kalder Ulrik Frederiksen, næstformand for Dansk Socialrådgiverforening, det foruroligende, at knap halvdelen af de adspurgte tillidsrepræsentanter måske nok har indflydelse på frugtordninger og kaffeordninger, men føler sig sat uden for indflydelse på de strategisk vigtige beslutninger.
– I en tid, hvor der løbende er store besparelser på dagsordenen, er det helt afgørende, at medarbejdernes ideer og erfaringer bringes i spil. Hvordan finder vi frem til de kloge besparelser, hvor vi finder de nødvendige penge, men undgår at skære unødigt i kvaliteten. Det må være det allervigtigste både for arbejdsgivere og medarbejdere i en fælles proces, siger Ulrik Frederiksen til Dansk Socialrådgiverforenings nyhedsbrev.
Ulrik Frederiksen har fuld forståelse for, at arbejdsgivere i kommuner, regioner og staten står med en bunden opgave, der hedder at spare penge.
– Men målet må ikke bare være, at nå frem til de nødvendige omkostningsreduktioner. Målet må også være at bringe forvaltninger, afdelinger og medarbejdere helskindet igennem processen, så vi på den anden side stadig står med medarbejdere, som er motiverede og kan se meningen med det, de laver. Det kræver, at besparelsesprocesser gennemføres med gennemsigtighed og respekt for de medarbejdere, som også fremover skal levere service af høj kvalitet. Derfor skal vores formelle samarbejdssystemer bruges mere og bedre, siger Ulrik Frederiksen.
Arbejdsgiverne smyger sig udenom
– Man kan godt have romantiske forestillinger om, at arbejdsgiverne lever op til aftalen om medindflydelse, fordi vi i Danmark har et arbejdsmarked, hvor samarbejdet er sat i faste rammer med aftaler, procedurer og personalepolitikker. Det ser godt og reguleret ud på papiret, især i det offentlige. Men det viser sig, at en del af arbejdsgiverne rent faktisk smyger sig udenom, siger professor ved CARMA, Aalborg Universitet, Henning Jørgensen til FTF´s hjemmeside.
Samarbejdssystemet er ganske vist mere ’blødt’ end overenskomstsystemet; det er baseret på den gode vilje og uden et kontant våben som konfliktret. Men begge parter på de offentlige og private arbejdspladser, der har en samarbejds- eller MED-aftale, har rent faktisk skrevet under på et vidtgående samarbejde. Her er ledelserne forpligtet til at informere og drøfte alle beslutninger om personale- og arbejdsforhold med medarbejdernes repræsentanter, inden der træffes beslutninger.
– Parterne har forpligtet sig til at indgå i en tæt dialog og konkret forhandling. Men vi ser, at ledelserne mange steder ikke inddrager medarbejderne reelt, konstaterer Henning Jørgensen.
Arbejdsgivere: Ja, vi strammer op
Undersøgelsen peger på flere årsager til medarbejdernes manglende indflydelse. Arbejdsgivernes indstilling er én af dem. De har i løbet af de senere år trukket deres ledelsesret i en mere kontant retning, hvor de ikke deler mere ud af den end højst nødvendigt.
I hvert fald viser undersøgelsen, at op mod en fjerdedel af de tillidsvalgte oplever et tab af indflydelse i forhold til ledersiden i samarbejdssystemet i overordnede spørgsmål som fx ændringer i organisation og ledelse, normeringer, budget og investeringer.
– Lederne er blevet strategisk mere hårde. Hovedstrømningen er, at ledelserne helst ikke giver medindflydelse, som Henning Jørgensen udtrykker det.
Billedet af den mere kontante lederstil kan de godt genkende på arbejdsgiversiden. Som formanden for KL’s Løn- og Personaleudvalg, borgmester Michael Ziegler, siger:
– Ja, vi skærper profilen som arbejdsgivere. Men vi gør det inden for aftalesystemets rammer, hvor medarbejderne også har deres muligheder for indflydelse og påvirkning.
Professor Henning Jørgensen peger på, at arbejdspladserne går glip af vigtige ressourcer ved reelt ikke at inddrage medarbejderne.
– Hvis medarbejderne fortsat oplever mindre indflydelse, så vil der brede sig en desillusion blandt dem. Og så kan udviklingspotentiale og udviklingslyst gå tabt, siger han og henviser til, at både danske erfaringer og udenlandsk forskning dokumenterer, at medbestemmelse helt kontant giver øget produktivitet (se boks om udenlandsk forskning).
Mangler kompetencer
En anden grund til at medarbejdernes repræsentanter ikke får indflydelse er, at de ikke er klædt godt nok på til deres arbejde i samarbejdssystemet. Ifølge undersøgelsen føler hele 61 procent sig i mindre/ringe grad uddannet i forhold til budgetter og regnskaber. I spørgsmål om ledelses- og styreformer føler 56 procent sig ikke godt nok uddannet.
Forskerne konkluderer i undersøgelsen, at medarbejderne overordnet set mangler kompetencer i at kunne læse udviklingen for arbejdspladsen, i at kunne afkode ledelsesstrategier og i at opstille alternativer.
FTF skærper sin rådgivning
Bente Sorgenfrey opfordrer også medarbejderne til at uddanne sig yderligere inden for politik, økonomi og strategi.
– Medarbejdernes repræsentanter skal agere mere proaktivt og komme med konkrete løsningsforslag. De skal tage ansvar for at få mere indflydelse på de vigtige beslutninger. Det kræver bl.a., at de sørger for at få flere kompetencer på de overordnede politik-områder”, siger hun og peger på, at medarbejdernes faglige organisationer også har en rolle at spille i forhold til at uddanne deres tillidsfolk bedre.
Bente Sorgenfrey pointerer, at FTF nu vil skærpe sin rådgivning af repræsentanter i samarbejdsudvalgene.
– Vi vil hjælpe med at få lavet de rigtige lokale aftaler – aftaler som i højere grad end i dag forpligter parterne til reelt samarbejde, siger hun.
FAKTA: Om undersøgelsen
Hidtil største danske undersøgelse af, hvordan det danske samarbejdssystem opleves og fungerer. Foretaget blandt 8.562 tillidsfolk – fordelt på 5.538 tillidsrepræsentanter, 2.561 arbejdsmiljørepræsentanter og 463 fællestillidsrepræsentanter. Dækker hele FTF-området med repræsentanter fra både kommuner, regioner, staten og den finansielle sektor på det private område.
Foretaget af CARMA (Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet) for FTF i 2011. Undersøgelsen består både af en spørgeskemaundersøgelse og af godt 20 dybdegående interviews.