Kontanthjælpsloft er pisk uden udvej for udsatte ledige
Det netop vedtagne kontanthjælpsloft lægger yderligere økonomiske pres på udsatte ledige. Men i stedet for initiativer, som skal hjælpe disse ledige ind på arbejdsmarkedet, vil regeringen bruge besparelserne på skattelettelser. Forfejlet, mener Dansk Socialrådgiverforening.
Regeringen (Venstre) har sammen med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti netop indgået aftale om et nyt kontanthjælpsloft.
Aftalen indebærer et loft over kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse – herunder en aktivitets-, barsels- og bidragstillæg – særlig støtte og boligstøtte. Loftet omfatter desuden ”kontanthjælpslignende ydelser” og boligrelaterede ydelser, men ikke børnerelaterede ydelser.
Loftet gælder ifølge aftaleteksten alle modtagere af kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse. Desuden genindføres og udvides den såkaldte 225-timersregel, så den også gælder for enlige kontanthjælpsmodtagere.
De penge, der frigives via kontanthjælpsloftet, skal ifølge beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) bruges til skattelettelser til borgere i lavtlønsjob i den såkaldte jobreform 2.
Burde i stedet investere i at skabe veje til job
Ifølge Dansk Socialrådgiverforenings formand, Majbrit Berlau, burde politikerne i stedet investere i initiativer, som skal hjælpe de ledige ind på arbejdsmarkedet.
– Regeringen har gentagne gange brugt argumentet, at ”det skal kunne betale sig at arbejde.” Men for langt hovedparten af kontanthjælpsmodtagerne er det absolut ikke motivationen, som er problemet. Faktum er, at en overvejende del af kontanthjælpsmodtagerne i Danmark har andre problemer end ledighed, blandt andet psykiske diagnoser og misbrug. Hvis ikke der politisk gøres en indsats for at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked, resulterer kontanthjælpsloftet bare i, at disse udsatte ledige bliver yderligere isoleret rent socialt og kommer endnu længere væk fra arbejdsmarkedet.
Kontanthjælpsloft kan blive dyrt – især for kommunerne
Kontanthjælpsloftet vil altså blot blive unødig pisk til de mest udsatte, konstaterer Majbrit Berlau.
Hun understreger, at der allerede inden kontanthjælpsloftet var et anseeligt økonomisk incitament i at være i arbejde frem for at være på kontanthjælp.
Kun 2 ud af 10 kontanthjælpsmodtagere er jobparate, viser Beskæftigelsesministeriets egne tal. Resten har andre problemer som eksempelvis sygdom, men bliver alligevel ramt af de nedsatte ydelser.
Majbrit Berlau frygter, at indførelsen af kontanthjælpsloftet kan ende som en dyr besparelse.
– Følges kontanthjælpsloftet og de seneste måneders andre beskårede sociale ydelser ikke op af en reel indsats for at skabe en vej ind på arbejdsmarkedet for udsatte ledige, er der risiko for, at de pågældende borgere får yderligere sociale problemer, og det kan medføre store ekstraudgifter for især kommunerne, advarer hun.
225-timersregel vil skabe børnefattigdom
Som et led i kontanthjælpsloftet genindføres den såkaldte 225 timers regel, som siger, at et ægtepar på kontanthjælp begge skal have 225 timers arbejde inden for et år. Opfyldes dette krav ikke, reduceres den enes kontanthjælp. Aftalen betyder desuden, at dette krav udvides til også at omfatte enlige kontanthjælpsmodtagere, som vil få reduceret ydelse, hvis de ikke lever op til kravet.
– 225-timersreglen vil ramme en række familier, hvor forældrene som udgangspunkt har arbejdsevne, men hvor blandt andet psykiske diagnoser og sprogproblemer gør vejen ind på arbejdsmarkedet meget svær. Gør politikerne ikke en indsats for at forbedre disse menneskers mulighed for at komme ind på arbejdsmarkedet, vil den økonomiske pisk blot føre til, at endnu flere familier – og dermed børn – isoleres socialt og økonomisk.
Ligesom modtagere af uddannelseshjælp og integrationsydelse, åbner aftaleteksten også for at aktivitetsparate unge kan omfattes af 225-timersreglen.
Regering peger på løsning, de selv vil beskære
Kontanthjælpsforringelserne kan blive dyre på sigt, advarer Majbrit Berlau. Hun henviser til undersøgelser fra blandt andre Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og SFI, som viser, at børn, der vokser op i fattigdom, får en ringere uddannelse og en ringere sundhed senere i livet.
– Børnefattigdom skaber altså voksne, som har svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet, understreger hun.
Aftalen lægger desuden op til, at kommunerne skal støtte personer, der er i risiko for at blive omfattet af 225-timersreglen, til at komme ind på arbejdsmarkedet. Det kan ifølge aftalen blandt andet ske via en særlig jobformidler og mentorstøtte. Men netop midlerne til mentorordningen lægger regeringen i sit finanslovsforslag op til at beskære, påpeger Majbrit Berlau.
– Det holder ikke, at regeringen lægger op til, at kommunerne skal sætte stærkere ind med mentorstøtte, når mentorordningen står til at blive væsentligt beskåret. Det hænger ikke sammen.