Kommuner laver nye visitationsenheder efter underretningsboom
Antallet af underretninger om bekymringer for børn er steget med 21 procent på et år, og en række kommuner sadler om for at kunne følge med. Positivt, men der er stadig brug for flere ressourcer, mener formand for DS-faggruppen Børn, Unge og Familier, Helle Korsholm.
Ifølge en ny landsdækkende undersøgelse fra Ankestyrelsen har størstedelen af landets kommuner inden for de seneste år oplevet en kraftig stigning i antallet af underretninger, hvor fagfolk eller privatpersoner har været bekymret for et barn. 70 kommuner melder om en samlet stigning i antallet af underretninger på 21 procent fra 2010 til 2011, fra 30.207 til 36.520 underretninger.
Samtidig viser undersøgelsen, at næsten halvdelen af kommunerne siden Barnets Reform trådte i kraft 1. januar 2011 har ændret deres organisering for at forbedre modtagelsen og behandlingen af underretninger. Ofte har kommunerne oprettet en særskilt visitationsenhed.
Netop det stigende sagspres, de mange underretninger har medført, ligger til grund for de kommunale omlægninger, vurderer formand for Dansk Socialrådgiverforenings faggruppe Børn, Unge og Familier Helle Korsholm.
– Hvis kommunerne fortsætter med den gamle model, så vil det stigende antal sager betyde, at kæden på et eller andet tidspunkt springer af. Og vi har set historier i medierne om, at sagspresset har medført fejl, eller at der ikke er blevet handlet hurtigt nok.
Undersøgelsen fra Ankestyrelsen viser, at næsten tre fjerdedele af kommunerne i dag har en koordineret modtagelse og visitering af underretninger.
Ny overgrebspakke: Skal reagere inden for 24 timer
Den såkaldte overgrebspakke, som alle Folketingets partier vedtog i maj, forpligter kommunerne til at vurdere alle indkomne underretninger inden for 24 timer og til at registre alle underretninger centralt. Fra 1. oktober 2013 skal alle kommuner leve op til de skærpede krav i overgrebspakken.
– Kravene betyder, at kommunerne er nødt til at sikre et beredskab, som kan håndtere de nye regler på området, siger Helle Korsholm.
Hun ser vedtagelsen af overgrebspakken som en politisk reaktion på forskrækkelsen over, at der har været sager, hvor der ikke er blevet handlet i tide.
De nye regler betyder dog ikke, at underretningen skal handles på inden for 24 timer, blot at der skal foreligge en vurdering.
– Underretninger kan jo være om alt fra skolefravær til vold og overgreb. De alvorlige underretninger skal vi selvfølgelig reagere på hurtigt. En visitation sikrer en systematisk gennemgang og vurdering af underretningerne og en strategi for, hvordan der skal handles, siger faggruppeformanden.
Kommunal forebyggelse kræver ressourcer
Ankestyrelsens undersøgelse fik i juni Dansk Socialrådgiverforenings formand Majbrit Berlau til at efterspørge flere ressourcer til området. Faggruppeformand Helle Korsholm er enig i, at kommunerne må tilføre flere midler, hvis de for alvor vil give området et løft. Hun hæfter sig ved et stort kommunalt fokus på netop den tidlige indsats.
– Omorganiseringerne er ikke nok i sig selv. De fleste steder, tror jeg, vil det kræve en opnormering af personalet. Men løftet af området kan jo også ske ved at kommunerne prioriterer at styrke en forebyggende indsats med socialrådgivere i skoler og daginstitutioner, der kan være med til at afdække problemstillingerne, give råd vejledning og kvalificere underretningerne. Og kommunerne fokuserer jo meget på netop forebyggelse i øjeblikket.