Kommuner har tyvstartet på kontanthjælpsreform
Kontanthjælpsreformen lægger op til tværfaglig, koordineret beskæftigelsesindsats i kommunerne. Den indsats er tre kommuner startet på allerede i 2011. Det er kommet både udsatte ledige og arbejdsgivere til gode.
Kontanthjælpsreformen fra januar 2014 giver unge aktivitetsparate krav på en tværfaglig og helhedsorienteret indsats med en koordinerende sagsbehandler. Målet er at få flere i uddannelse eller arbejde.
På landsplan er antallet af kontanthjælpsmodtagere under 30 år faldet med 11 procent, fra godt 54.000 i maj 2013 til omkring 48.000 i maj 2014.
Forspring til reformer
Men kommunerne Egedal, Ikast-Brande og Odder har fået en ”tyvstart” på reform-indsatsen allerede i 2011 via beskæftigelsesprojektet ”Route 25 – Virksomhedsrettet og koordineret ungeindsats”.
220 unge deltaget i projektet i de tre kommuner. 25 er kommet videre i job og 45 er begyndt på en uddannelse, viser en rapport fra Rambøll Management, som har evalueret projektet (www.route25.dk).
”Med en række metodiske forbehold in mente indikerer analysen, at man set over ét i gruppen af unge med beskæftigelsesbarrierer i de deltagende kommuner ser en øget afgang til selvforsørgelse efter endt virksomhedspraktik,” står der i evalueringen.
Sagsbehandler har klaret ærterne
En af de aktivitetsparate unge under 30 år, som har haft gavn af at deltage i Route 25-projektet, er 28-årige Michael Halberg fra Odder. Efter en periode med stofmisbrug og kriminalitet, kom han via Route 25 i virksomhedspraktik i ”Hælebaren” i Horsens – hans drømmejob. Senere kom han i løntilskud og i dag er han fastansat.
– Jeg er rigtig taknemmelig for jobcenterets indsats. Min sagsbehandler har undersøgt og undersøgt og undersøgt for at få tingene til at gå op i en højere enhed – ud fra mine ønsker, siger Michael Halberg.
Slipper for papirarbejde
Indehaver af Hælebaren i Horsens, Thomas Porsgaard, havde ikke planer om at ansætte mere personale, men han sagde alligevel ja til at tage Michael Halberg i virksomhedspraktikpraktik. Det har været afgørende, at jobcenteret har stået for papirarbejdet og har fulgt op på sagen løbende.
– Jeg har gjort opmærksom på, at jeg hverken havde tid eller lyst til at bruge en masse tid på papirarbejde, og jeg har ikke brugt en time sammenlagt på at udfylde noget som helst. Hvis jeg skulle bruge en masse tid på papirarbejde, så kunne jeg lige så godt bruge de tre timer på selv at lave noget af det arbejde, som Michael i hvert fald i starten ville være 10 timer om.
Svært at skabe stærk koordinering
Erfaringerne viser, at indsatsen er mulig, og at man kan rykke de unge inden for de ressourcemæssige rammer i de deltagende kommuner.
– Men det kræver, at de kommunale ledelser styrker koordineringen på tværs af forvaltninger og prioriterer ressourcerne til det, understreger Bente Nissen, socialrådgiver og seniorkonsulent ved Cabi, som har været tovholder på gennemførelsen af projektet i kommunerne.
Indsatsen udspringer af jobcentrene, og erfaringerne fra projektet har vist, at det nogle steder har været svært at få for eksempel børne- og familieafdelingerne til at prioritere ressourcer til den, fordi den umiddelbare gevinst har været størst for jobcentrene.
– Det er umiddelbart et problem, langt de fleste kommuner støder på i forbindelse med beskæftigelsesreformerne, vurderer Bente Nissen.
Fælles sprog er vigtigt
De forskellige forvaltninger i deltagerkommunerne har brugt tid på at lære hinanden at kende, skabe et fælles sprog og opbygge en reel fælles indsats. Den tid har været godt givet ud i forhold til at sikre effektivitet, mødekultur og inddragelse af medarbejdernes forskellige fagligheder, vurderer Bente Nissen
I forlængelse af Route 25 og kontanthjælpsreformen har Ikast-Brande Kommune samlet hele ungeindsatsen for de 18 til 30-årige borgere i et ungeteam, hvor ungerådgivere, som før sad i den almindelige kontanthjælpsafdeling, i dag sidder sammen med UU-vejlederne.
– Nu er vi kolleger med hinanden uanset, om man har myndighed eller vejledning, og det er en stor fordel, at vi kan sparre med hinanden uden først at skulle arrangere deciderede møder, siger socialrådgiver og faglig koordinator ved Jobcenter Ikast-Brande, Heidi Kulmbach.
Succeshistorier giver motivation
Samtidig har kommunernes egne succeshistorier vist sig at være en enorm motivationsfaktor, fortæller Bente Nissen fra Cabi.
– De får et synligt bevis på, at det her er en god ide og rent faktisk skaber udvikling hos de borgere, som medvirker. Det giver en utroligt stærk motivation for at fortsætte arbejdet.
DS: Succes skal inspirere
Dansk Socialrådgiverforenings formand Majbrit Berlau opfordrer andre kommuner til at lade sig inspirere af erfaringerne fra Route 25-projektet. Hun påpeger dog, at for eksempel kontanthjælpsreformen burde være bakket op af ressourcer fra centralt hold.
– Route 25 har vist rigtigt positive resultater. Men de deltagende kommuner har også haft overskud til at sige ”Ja, vi vil være med i det her”. Kommuner, som er presset på ressourcer, har ikke de samme muligheder for at løfte den tværfaglige indsats, og det kan få store konsekvenser for de unge, som kontanthjælpsreformen har lagt økonomisk pres på, siger hun.
Majbrit Berlau håber, de nye midler til styrkelse af rehabilitering og tværfagligt samarbejde i beskæftigelsesindsatsen vil give endnu flere kommuner erfaringer og ny viden om tværfaglighed og helhedsorienterede forløb.
– Den viden skal bruges, så politikerne ser, at det kan betale sig at investere i indsatsen.
Læs mere i Socialrådgiveren nr. 11, som udkommer 25. september.