KL: Kommuner klar til reformen trods arbejdspres

Da Dansk Socialrådgiverforenings seneste sagstalsundersøgelse ramte forsiden af Politiken i slutningen af november, var det med et gennemsnitligt sagstal på 82 for socialrådgiverne på beskæftigelsesområdet matchgruppe 2 og 3 – området med de mest udsatte kontanthjælpsmodtagere. Det er en overskridelse på 48 procent i forhold til Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal.

– Vi er nødt til at gøre opmærksom på, at det ikke er nok at lave en ny lov, man må også give vilkår, som gør det muligt at indfri ambitionerne. Ellers er der mennesker, som ikke får den støtte og indsats, de har brug for, sagde Dansk Socialrådgiverforenings formand Majbrit Berlau i den forbindelse til Politiken.

Hos KL mener formanden for Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget, borgmester i Aarhus Kommune Jacob Bundsgaard, dog, at rammerne i kommunerne er gode nok til, at opgaverne i kontanthjælpsreformen kan løftes.

– Vores opfattelse er, at der er finansiering til at gennemføre de initiativer, der ligger i kontanthjælpsreformen. Men derfra er det op til den enkelte kommune at prioritere de ressourcer, der er nødvendige for at kunne leve op til intentionerne.

Han vedkender dog, at man bør overveje at tilføre ekstra ressourcer specifikt til området i forbindelse med implementeringen af kontanthjælpsreformen.

– Det er klart, at når man skal i gang med at implementere en så stor reform, som kommer sammen med en lang række andre reformer, så er det en ekstra byrde rundt omkring. Og det vil i nogle sammenhænge betyde, at man i en periode skal bruge nogle flere ressourcer på at få tingene til at lande ordentligt.

Bundsgaard trods påbud: Rammerne er gode nok

I Jacob Bundsgaards egen kommune, Aarhus, er arbejdspresset på socialrådgiverne i Jobcenter-afdelingen Job og Vejledning så stort, at det har medført påbud fra Arbejdstilsynet.

Ifølge Arbejdstilsynets rapport sidder sagsbehandlerne med gennemsnitligt 104 sager, heraf en række af de tungeste og mest komplekse sager i kommunen. To ud af tre medarbejdere melder om problemer med mængden af arbejdsopgaver, og arbejdsmiljøet lider under det store arbejdspres med et gennemsnitligt sygefravær på omkring 12 dage årligt.

Arbejdstilsynet har derfor blandt andet påbudt arbejdspladsen at forebygge, at den store arbejdsmængde og tidspresset forringer medarbejdernes sikkerhed eller sundhed.

Jacob Bundsgaard tilkendegiver, at der kan være kommuner, hvor socialrådgiverne løber for hurtigt. Han mener dog, at rammerne i Aarhus Kommune er gode nok til, at kontanthjælpsreformen kan bæres igennem.

– Jeg har ikke oplysninger, der siger, at det ikke skulle være tilfældet. Det er klart, at de steder, hvor der er problemer med vores arbejdsmiljø, der skal vi handle, og det gør vi, forsikrer han og understreger, at der skal være sammenhæng mellem opgaverne i reformen og de ressourcer, kommunerne afsætter til dem.

DS: Bagud på point fra starten

Et arbejdspres, som direkte fører til påbud fra Arbejdstilsynet, som det er set i for eksempel Aarhus, giver dog særdeles svære betingelser for at implementere kontanthjælpsreformen forsvarligt. Sådan lyder advarslen fra Mads Bilstrup, formand for Dansk Socialrådgiverforenings Region Nord.

– Jeg må bare konstatere, at påbuddene fra Arbejdstilsynet til Aarhus kommunes kontanthjælpsafdelinger konkluderer, at der ikke er sammenhæng mellem de opgaver, der skal løses i afdelingen, og de ressourcer der er til rådighed. Så min vurdering er, at reformen kan få en svær start. Man vil simpelthen være bagud på point fra starten. Derfor bør borgmesteren snarest få investeret i afdelingen, hvis han ønsker snarlige synlige resultater i forhold til reformens intentioner.

Aarhus Kommune har tidligere opnormeret på sygedagpengeområdet, hvilket både har forbedret arbejdsmiljøet og sparet mange millioner på kommunens budget. Mads Bilstrup har stor ros til kommunen for den investering og opfordrer til, at man indfører en lignende investeringsmodel på kontanthjælpsområdet.

---

Fakta om kontanthjælpsreformen

I foråret indgik regeringen en bred politisk aftale om reform af kontanthjælpssystemet, som træder i kraft ved årsskiftet. Den betyder blandt andet, at:

• Kontanthjælpen bliver afskaffet for alle unge under 30 år uden uddannelse og erstattet med uddannelseshjælp, der ligger på niveau med SU.
• Alle unge uden uddannelse får et uddannelsespålæg.
• Personer over 30 år, der kan arbejde, skal i arbejde. Det samme gælder unge med en uddannelse.
• Kontanthjælpsmodtagere med komplekse problemer skal hurtigst muligt – og senest efter seks måneder have en helhedsorienteret og jobrettet indsats.
• Særligt udsatte, som ikke kan tage imod en jobrettet indsats, får ret til en mentor.

Kilde: Beskæftigelsesministeriet