Hver anden udviklingshæmmet kan ikke få førtidspension
Efter førtidspensionsreformen er antallet af udviklingshæmmede, som får tildelt førtidspension, halveret. Udviklingen går direkte imod forligsteksten bag reformen, mener flere politikere. LEV har nu kontaktet Folketinget for at få tydeliggjort reglerne.
En ung mand på 18 år søger om førtidspension. Hans sprog er meget begrænset, han bevæger sig rundt med en rollator og hans mentale udvikling er vurderet til mellem 2 og 3 år. Han er endnu ikke renlig og går derfor med ble, som han ikke selv kan skifte. Hans ansøgning om førtidspension bliver dog afvist af jobcenteret med henvisning til, at det ikke kan udelukkes, at han kan få et fleksjob.
Ovenstående er en virkelig historie. Og det er et af eksemplerne på, hvordan udviklingshæmmede kommer i klemme i førtidspensionsreformen, som Landsforeningen LEV netop har beskrevet i et åbent brev til Folketingets medlemmer.
Anledningen til brevet er, at antallet af tildelinger af førtidspension til udviklingshæmmede er mere end halveret fra 2012 til 2013, selvom det i aftalen bag førtidspensionsreformen direkte fremgår, at udviklingshæmmede er undtaget fra ressourceforløb og stadig skal kunne tilkendes førtidspension.
Udsigt til endnu færre førtidspensioner
Hvert år fødes 7-800 udviklingshæmmede, og det tal har været konstant i mange år. Det samme har det årlige antal tildelinger af førtidspensioner til udviklingshæmmede, som har ligget omkring 700.
I 2013, hvor førtidspensionsreformen trådte i kraft, faldt antallet af bevillinger af førtidspensioner til udviklingshæmmede imidlertid til 304 personer – under halvt så mange som de foregående år.
I første kvartal af 2014 har kun 53 udviklingshæmmede fået tildelt førtidspension. Det svarer til 212 på årsbasis, hvis tendensen fortsætter året ud. I så fald vil kun godt hver fjerde udviklingshæmmede, som fylder 18 i 2014, få tildelt førtidspension.
LEV: Rystende tal
Det vurderes, at 90-95 procent af de udviklingshæmmede ikke vil kunne rehabiliteres, omskoles eller uddannes til en niveau, der vil gøre dem i stand til at få et lønnet arbejde, fortæller LEVs landsformand Sytter Kristensen.
– I langt de fleste tilfælde er der tale om klokkeklare sager med unge mennesker, som aldrig vil kunne varetage et job eller for den sags skyld klare sig uden andre voksnes støtte. Førtidspension er det eneste realistiske forsørgelsesgrundlag for disse unge.
Hun er rystet over antallet af sager, hvor udviklingshæmmede bliver nægtet førtidspension.
– Vi har fået adskillige henvendelser fra forældre, som ikke kan forstå, at deres børn skal trækkes igennem ressourceforløb, når der er rapporter fra skoler og så videre, som dokumenterer, at de ikke er i stand til at klare sig selv. Så vi vidste godt, at der var et problem. Men at omfanget skulle være så stort, som de nye tal viser, det er rystende.
Politikere: Minister bør tage affære
Med brevet til Folketinget håber LEV, at politikerne vil arbejde for en ny vejledning til kommunerne, som vil fjerne al tvivl om, hvornår borgere kan fritages for ressourceforløb og få tildelt førtidspension.
– Samtidig håber vi på, at kommunerne vil arbejde for at få afklaret de unge udviklingshæmmede allerede inden de fylder 18 år, og at man vil bruge den viden, der er opbygget om de unge. Hvorfor skal jobcentrene bruge så mange ressourcer på sager, hvor det er så åbenlyst, at førtidspension er den eneste reelle mulighed? Det går ud over både familierne og kommunernes økonomi.
Det store fald i antallet af førtidspensioner på op til 17.660 kroner om måneden til udviklingshæmmede møder også kritik fra flere politikere, skriver Metroxpress. Blandt andet fra De Konservatives socialordfører Mai Marcado og Venstres Hans Andersen, som opfordrer socialminister Manu Sareen fra Radikale Venstre til at tydeliggøre loven over for kommunerne.
Manu Sareen henviser i første omgang til, at kommunernes afgørelser kan ankes til Ankestyrelsen:
– Hvis Ankestyrelsens resultater så peger på et større problem med kommunernes afgørelser, så må vi tage sagen op politisk, siger han til Metroxpress.