Hovedbestyrelsen er enig: Unge skal i uddannelse
Unge kontanthjælpsmodtagere mellem 25 og 30 år, som er uddannelsesparate, skal i uddannelse. Ikke ved at sænke ydelsen til SU-niveau, men via et såkaldt uddannelsespålæg. En forudsætning er dog en reform af uddannelsessystemet.
Det skabte voldsom debat blandt Dansk Socialrådgiverforenings medlemmer, da formand Bettina Post den 18. april til Jyllands Posten udtalte, at det kunne være i orden at tildele uddannelsesparate unge mellem 25 og 30 år en slags for-SU for at få dem flyttet fra kontanthjælp til uddannelse.
På baggrund af debatten er forslaget blevet drøftet på det seneste møde i hovedbestyrelsen. Her var holdningen, at det er et samfundsanliggende at sikre, at alle unge, som kan uddanne sig, gør det. Det blev også slået fast, at dette spørgsmål er noget, som Dansk Socialrådgiverforening skal have en holdning til.
Hjælp til perspektivrig uddannelse
Forslaget om at indføre en ny ydelse – en slags for-SU – var der dog ikke tilslutning til. I stedet anbefaler hovedbestyrelsen, at de uddannelsesparate unge får et uddannelsespålæg efter de samme regler, som gælder for de 18-24-årige.
Ifølge disse regler bortfalder retten til kontanthjælp, hvis den unge ikke lever op til pålægget. Målet med forslaget er, at så mange unge som muligt hjælpes ind i en perspektivrig uddannelse.
– Der var ikke tilslutning til ideen om at indføre en slags for-SU for de uddannelsesparate unge. Jeg er dog rigtig glad for, at Hovedbestyrelsen er enig med mig i, at vi skal bidrage med ideer til, hvordan vi så understøtter, at disse unge kommer i gang med en uddannelse, og jeg synes, at det forslag, der nu ligger, er et godt skridt i den rigtige retning, siger Bettina Post.
Ingen uddannelse ti-dobler risiko for kontanthjælp
En af baggrundene for hovedbestyrelsens anbefaling på området er en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som viser, at hovedparten af de unge, som i 1993 forlod folkeskolen og ikke fik en ungdomsuddannelse, i dag er arbejdsløse.
13,5 procent af dem modtager kontanthjælp, og hver tiende er førtidspensionist. For den samme årgang gælder det for dem, der fik en ungdomsuddannelse, at kun 1,3 procent er på kontanthjælp, og kun 0,7 lever af førtidspension. Risikoen for at havne langvarigt på kontanthjælp er dermed præcis 10 gange så stor for unge uden en uddannelse, som for dem med en uddannelse.
Uddannelsessystemet skal geares til de unge
En afgørende forudsætning for Dansk Socialrådgiverforenings udspil til en ændring på området er, at der sker en reform af uddannelsessystem, så at det bliver muligt at fastholde de unge, der i dag dropper ud, fordi de ikke finder sig til rette.
Det kræver flere ting: Et mere finmasket uddannelsessystem, det kræver flere praktikpladser, og et bedre samarbejde mellem jobcentre, uddannelsesinstitutioner og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU).
– Det er meget vigtigt for mig at understrege, at vores forslag om at udvide ungepålægget til også at gælde de 25-29-årige bygger på den afgørende forudsætning, at uddannelsessystemet geares til at modtage de unge, og at forslaget desuden kun gælder de unge, som konkret kan vurderes uddannelsesparate. Kan de ikke det, er det en anden form for hjælp, vi skal sætte ind med, understreger Bettina Post.