Alle har ret til at være en del af fællesskabet

Det er en del af velfærdssamfundets fineste træk, at vi har en fælles kasse. Som vi alle indbetaler til efter evne, og som vi så kan regne med støtter os, når vi har behov, sagde socialrådgivernes formand Bettina Post i sin 1. maj-tale.

Der var mødt mange op for at høre Dansk Socialrådgiverforenings formand Bettina Posts tale den 1. maj i Fælledparken i København, hvor hun under mottoet ”der er stadig noget at kæmpe for” satte fokus på konsekvenserne af finanskrisen – herunder den høje ungdomsledighed – og at velfærdssamfundet er kommet under pres.

Hun kaldte den psykiske nedslidning af offentligt ansatte for en af tidens største udfordringer – og luftede også foreningens forventninger til trepartsforhandlingerne.

Urimelig behandling af borgere på overførselsindkomst

Bettina Post lagde ud med at tage afstand fra at mistænkeliggøre borgere på overførselsindkomst.

– Uanset om vi er heldige at have et job, om vi er arbejdsløse, om vi er blevet gamle, eller om vi er slået af pinden for en tid eller permanent på grund af sygdom eller andre forhold i vores liv, som er vanskelige at håndtere, så er vi alle medborgere og har alle ret til at blive taget alvorligt. Til at være en del af fællesskabet. Derfor er det en helt urimelig måde at forholde sig til det at være på overførselsindkomst som, at det er at leve for andres penge, sådan som nogle politikere gør.

– Det er en del af velfærdssamfundets fineste træk, at vi har en fælles kasse. Som vi alle indbetaler til efter evne, og som vi så kan regne med støtter os, når vi har behov. For behandling. For hjælp til at betale huslejen. For at få passet vores børn og vores gamle. For en masse helt nødvendige goder, som tilsammen understøtter, at vi også har muligheden for at bidrage. Det skal vi værne om. Men der er stadig noget at kæmpe for, sagde Bettina Post.

Bureaukrati og psykisk nedslidning

Hun fremhævede, at selv om det moderne arbejdsliv ikke giver os de samme udfordringer som for 100 år siden, har det sine helt egne udfordringer.

– En af de største udfordringer er den stigende psykiske nedslidning, som rammer ansatte i den offentlige sektor hårdt. Alene det psykisk betingede sygefravær koster samfundet 9 mia. om året. Ifølge en helt ny undersøgelse fra FTF er 23 procent af sygedagene i det offentlige relateret til det psykiske arbejdsmiljø.

– En af de største årsager til, at så mange medarbejdere, går ned med stress, er, at vi som ansatte i det offentlige ikke kan få lov til at bruge vores uddannelse til at sikre høj faglighed i indsatsen. I stedet bruger vi tiden på at administrere, dokumentere og bureaukratisere.

Kontrolsystemer ændrer ikke noget

– I Dansk Socialrådgiverforening har vi igennem en årrække undersøgt, hvad socialrådgiverne bruger arbejdstiden på. Vi bruger 11 minutter af hver time på at tale med de mennesker, det hele drejer sig om og 49 minutter på at dokumentere og administrere. Det er i al sin elendighed næsten komisk.

– Vi skal bruge trepartsforhandlingerne til at vende denne udvikling. Vi skal skabe en gensidig tillid mellem staten og medarbejderne, så vi kan komme til at bruge vores dyrebare tid og faglighed på at løse de opgaver, som vi hver især har ekspertisen til at tage hånd om, i stedet for at skrive om dem til alle kontrolsystemerne. Kontrolsystemer ændrer nemlig ikke på noget. Det gør handling til gengæld.

Håndholdt indsats til unge – nej til en fremtid på sidelinjen

Bettina Post efterlyste også handling frem for skrivebordsmanøvrer, når det drejer sig om den høje ungdomsledighed.

– En stor del af de arbejdsløse unge har en masse problemer at slås med. De kan ikke umiddelbart bare gå i gang med uddannelse. De skal have hjælp. Undersøgelser fra PsykiatriFonden viser, at mindst hver fjerde af de unge, som dropper ud af uddannelsessystemet, gør det på grund af personlige, sociale eller psykiske problemer.

– Det er strengt nødvendigt, at hver og en af dem får den rigtige støtte til at slå sig løs af problemerne enten helt eller delvist. Og heller ikke her har vi brug for pjattede krav om at klikke på ind på cv’et hver 7. dag og gå til rituelle samtaler på bestemte tidspunkter.

– Der er brug for, at beskæftigelsesindsatsen interesserer sig indgående for den enkelte unge og strikker et målrettet forløb sammen, som i det omfang det overhovedet kan lade sig gøre, sikrer de unge de kompetencer – både personligt, socialt og fagligt – der skal til for, at det ikke er en fremtid på sidelinjen disse kostbare unge henvises til. Det er da det mindste, vi må kunne forvente os af beskæftigelsespolitikken.

Efterlyser gensidig respekt i trepartsforhandlingerne

Og Bettina Post kom i sin afslutning igen ind på forventningerne til de forestående trepartsforhandlinger.

– Det er dyrebart, at vi i dette land i høj grad er i stand til at gennemføre dialog og partnerskaber i forhold til at løse de samfundsmæssige udfordringer. Desværre oplevede vi under den borgerlige regering, at denne dialog ikke var så ligeværdig. Endnu værre er det, at vi også i øjeblikket, hvor parterne er i gang med at kridte banerne op, fornemmer, at det er så som så med den gensidige respekt.

– En ansvarlig fagbevægelse vil naturligvis rigtig gerne bidrage til de nødvendige løsninger og finde veje ud af krisen. Men det er ikke realistisk at tro, at der kan komme en aftale ud af en dialog, hvor en af parterne udelukkende kræver ind og en anden udelukkende forventes at levere. Det er der ikke meget gensidighed i. Eller respekt for den sags skyld. Fagbevægelsen har masser af gode ideer. Men hvis manuskriptet er skrevet på forhånd, er der jo ingen grund til at indkalde os.