Guide: Styrk din praksis med faglig sparring

Socialrådgivere kan bruge kollegial sparring som redskab til både at styrke deres faglighed og arbejdsmiljø. Vi bringer en række tip til, hvordan du får mest muligt ud af kollegial sparring.

Fagbladet Socialrådgiveren har interviewet udviklingskonsulent Charlotte Dalsgaard, der i fem år har arbejdet for at gøre kollegial sparring til et lettilgængeligt redskab, der kan bruges af alle typer arbejdspladser.

Hvad er kollegial sparring?

Kollegial sparring er professionel læring baseret på positiv nysgerrighed og observation. Den, der får hjælp til en udfordring, er fokuspersonen. Den, der spørger, er sparringspartneren.

Hvad er fokuspersonens rolle?

Fokuspersonen har ansvar for at organisere sparringen, lave aftaler og så videre. Som fokusperson skal du være åben, risikovillig, ydmyg og anerkendende. Du skal være god til at kommunikere og vise handlekraft, og du skal definere din udfordring så præcist som mulig.

Hvad er sparringspartnerens rolle?

Sparringspartneren styrer sparringen, når I er i gang. Stiller spørgsmål, er nysgerrig, lyttende, positiv og fokuseret. Som sparringspartner er du i en hjælper-rolle og skal ikke tage ansvar for fokuspersonens situation, men udfordre fokuspersonens tænkning om den konkrete situation og mulige løsning.

Hvordan skal man forholde sig til fortrolighed?

Man skal på forhånd blive enige om nogle etiske spilleregler, som handler om fortrolighed, respekt for hinanden, et anerkendende fokus og huske, at sparringen er slut, når den er slut.

Hvad skal man være på vagt overfor?

Kollegial sparring er ikke en konkurrence om at være den dygtigste, og metoden er ikke et vurderings- eller evalueringsværktøj. Kollegial sparring er målrettet arbejde med udvikling, ikke snak.

Socialrådgiveren nummer 13, 2016 har fokus på kollegial sparring. 

9 metoder til sparring
Størst succes med kollegial sparring får du ved at prøve forskellige metoder og skifte mellem dem. Styrkespotning er især populær blandt socialrådgivere, fordi metoden har fokus på, hvad du gør godt, også selv om borgerne nogle gange er tunge, og du skal lede med lup efter succeserne.

  1. To og to-sparring kan være mellem to kolleger eller en medarbejder og en leder. Vil du have det fulde udbytte af sparringen, skal den tids- og datofastsættes.
  2. Gruppesparring – I er tre eller flere. En er fokusperson, en er sparringspartner, og resten fungerer som reflekterende team. Denne form er særlig god, hvis I vil til bunds i en sag, hvor det er vigtigt at få mange perspektiver og gruppens besyv med. Tager typisk 30 minutter.
  3. Cirkelsparring – I er mindst tre og højest syv. Rollen som fokusperson og sparringspartner går på skift. Man interviewer hinanden rundt i cirklen med udgangspunkt i det samme spørgsmål, A interviewer B, B interviewer C osv. I har et præcist tema og to-tre gennemgående spørgsmål. Tager 15-30 minutter.
  4. Quickie – hurtig sparring. I springer lige til sagen og afslutter i en fart. I quickien er I mindst fire. I er en fokusperson med et konkret dilemma, der har behov for en løsning her og nu og en sparringspartner, der leder slagets gang. De øvrige er reflektører, der arbejder på at udvikle ideer til en løsning. Tager højst 15 minutter, når I er trænede.
  5. Dørkarmssparring er legendarisk som en hverdagssparring. Den tager ti minutter og giver et kæmpe energiboost, så du kan komme videre med en konkret arbejdsopgave. Du kender din sparringspartner og kan hurtigt komme op i elevatoren til øverste læringsniveau, hvor du reflekterer over din praksis og kommer videre med en konkret problemstilling.
  6. Telesparring er god for dig, hvis kolleger er spredt for alle vinde. I landkommuner sidder socialrådgivere, som kan have glæde af at sparre med hinanden, ofte på forskellige adresser. Denne sparring tager ti minutter og giver dig et skub fremad med din udfordring. Sparring på telefon kræver, at du har en fast sparringsmakker, og at I aftaler tid og roller på forhånd.
  7. Styrkespotning foregår to og to. I ser på, hvilke styrker du og din kollega trækker på i en konkret situation. Det tage fem minutter per person. I forbereder jer ved at finde en situation fra jeres hverdag, hvor I hver især følte jer kompetent, dygtig og stærk. Fokuspersonen fortæller om sine styrker, den anden lytter og skriver ned på post-it.
  8. Guldsparring minder om styrkespotning, men går mere i dybden. Den er virksom for en gruppe, der vil gennemgå en bestemt sag for at finde nye handlemuligheder. Tager cirka 30 minutter. I begynder med at se på de involverede parters, f or eksempel en borgers styrker, i en given sag. Dernæst ser I på, hvordan I kan udvikle styrkerne. Til sidst undersøger I, hvordan I kan dele jeres konklusioner.
  9. Aktionssparring er, når du og en kollega er i felten, og din kollega hjælper dig med at udvikle din opgaveløsning. Det handler om at observere, reflektere og eksperimentere i tre faser. Første fase er førsparring, anden fase er observation, tredje fase er eftersparring. Metoden er velegnet til at få et nyt perspektiv på din praksis.

Kilde: Charlotte Dalsgaard: ”Kollegial sparring – vejen til trivsel og faglig udvikling”