Giv sikkerheden et eftersyn

På rigtig mange arbejdspladser er både sikkerheden og voldspolitikken i orden. Alligevel opfordrer Dansk Socialrådgiverforenings formand Bettina Post alle medlemmer, der føler sig utrygge efter de to voldsomme hændelser på to jobcentre i henholdsvis Helsingør og Odense den 15. marts, til at undersøge sikkerhedsforanstaltningerne på arbejdspladsen.

– Medlemmer med borgerkontakt skal straks bede om et møde med ledelsen, hvor dagsordenen er sikkerheden på arbejdspladsen. Fungerer eksempelvis alarmsystemet efter hensigten, og er der de nødvendige flugtveje, hvis man skal mødes med en klient, som man ved, kan finde på at hidse sig op, siger Bettina Post.

Hun opfordrer desuden til, at kommunerne har et samarbejde med politiets lokalråd og kredsråd om voldsforebyggelse. I samarbejde med politiet skal man drøfte både forebyggelse, håndtering af akutte situationer og anmeldelser.

Forebyggelse gennem indretning

Dansk Socialrådgiverforening giver dig her nogle konkrete redskaber til forebyggelse af vold:

Et eftersyn indebærer konkrete overvejelser om indretning, konflikthåndtering, anmeldelsespraksis samt opbakning fra ledere og kolleger.

Vold og trusler skal i videst mulige omfang forebygges. Derfor skal man have fokus på de fysiske rammer, adgangsveje, visitationen, indretning af venterum, mødelokaler og alarmsystemer.

Der er de senere år oparbejdet megen ny viden om sikkerhedsforhold og udviklet nye typer alarmsystemer, som kan være relevante at have i en forvaltning eller på en institution. Derfor kan det være en god idé at alliere sig med en sikkerhedsspecialist.

Vær opmærksom på at massive signaler om overvågning og sikkerhedssystemer kan betyde, at borgeren føler sig uvelkommen og det kan vække vrede, og kommer dermed til at fungere konfliktoptrappende. Diskrete overvågningssystemer er bedre. Det er vigtigt, at borgeren oplever at blive taget godt imod, når han eller hun træder ind ad døren.

Professionel håndtering

Vrede og aggressive borgere kan ikke undgås. Derfor bør både socialrådgivere og deres kolleger være uddannet i kommunikation, konflikthåndtering, mægling og i anvendelse af de alarm- og beredskabssystemer, som arbejdspladsen har. Nyuddannede og nyansatte er særligt vigtige målgrupper. Men for alle er det en god idé med jævnlige brush up-kurser og kriseøvelser ligesom brandøvelser.

Nogle socialrådgivere arbejder med borgere, som har en uforudsigelig adfærd, eller som har en kendt voldsprofil. F.eks. på institutioner med misbrugere eller psykisk syge. Her kan det i nogen tilfælde være relevant med særlig uddannelse i selvforsvar, eller at man uddanner nogle af medarbejderne som voldsvejledere.

Opbakning og støtte

Ledelsen bør klart signalere over for borgerne, at man ikke tolererer vold, trusler og anden grænseoverskridende adfærd, for eksempel ved at anmelde overgreb til politiet. Vold udført med forsæt om at gøre skade er strafbart, og offentligt ansatte har særlig beskyttelse efter straffeloven.

Det er desuden vigtigt, at lederen anerkender og støtter den medarbejder, der har været udsat for et overgreb. Hvis lederen sår tvivl om, hvorvidt medarbejdere kunne have håndteret situationen bedre, så bliver det endnu sværere at løfte den faglige selvtillid. I stedet skal der støttes, anerkendes, og bevilges psykologisk krisehjælp, ligesom det øvrige personale skal beroliges og gives tid.

Endelig er det meget vigtigt, at vold og trusler anmeldes som arbejdsulykker.

Socialrådgivere en udsat gruppe

Socialrådgivere er en særligt udsat gruppe med hensyn til trusler. Mere end hver fjerde socialrådgiver har oplevet psykisk vold inden for ét år. Det er især socialrådgivere, der arbejder på forvaltninger, på foranstaltningsområdet, sundhedsområdet samt med socialt udsatte, der oplever problemet.

For de nævnte fagområder er det mellem 25 og 35 procent, der oplever psykisk vold – det vil sige truende adfærd, trusler på livet, verbal aggression, verbal tilsvining og hade-mails. Og det drejer sig primært om trusler om vold, mens ”kun” to procent oplever reel vold.