Førtidspensionsreform sikrer bedre sagsbehandling
Ny aftale om førtidspensionsreform sikrer én gennemgående og koordinerende sagsbehandler, som får ansvar for den tværfaglige rehabilitering – de såkaldte ressourceforløb. Det er en sejr for helhedssynet i det sociale arbejde, siger Bettina Post.
Den nye aftale om førtidspensionsreform, som regeringen netop har indgået med Venstre, Konservative og Liberal Alliance, sikrer bedre hjælp til unge under 40 år, der i dag har kurs mod en førtidspensionsreform.
– Aftalen om reform af førtidspension er et stort skridt i den rigtige retning med en langt mere sammenhængende og perspektivrig hjælp til dem, som i dag har kurs direkte mod førtidspension, siger formand for Dansk Socialrådgiverforening, Bettina Post.
Én koordinerende sagsbehandler
Formålet med reformen er bl.a. at begrænse tilgangen til førtidspension. Alle kommuner skal oprette tværfaglige rehabiliteringsteams, der skal visitere til de såkaldte ressourceforløb, som skal gennemføres ved hjælp af koordinering fra én gennemgående sagsbehandler.
Den koordinerende sagsbehandler skal også koordinere indsatsen mellem de øvrige forvaltninger i kommunen. Lige som sagsbehandleren skal holde opfølgende samtaler og sikre, at den plan, der lægges for rehabiliteringsforløbene, iværksættes.
Klar forbedring
– Set med socialrådgiverøjne er der navnlig tre klare forbedringer i førtidspensionsreformen. Dels den koordinerende sagsbehandler, dels de tværfaglige rehabiliteringsteams, som skal arbejde på tværs af sektorerne, og endelig muligheden for at visitere til nogle længerevarende såkaldte ressourceforløb, som tager udgangspunkt i borgerens behov og muligheder. Det giver os alt sammen mulighed for igen at arbejde både helhedsorienteret og rehabiliterende med de mennesker, som har brug for en særlig indsats. Det har vi savnet længe, understreger Bettina Post og uddyber:
– Udfordringen er nu at få det til at ske ude i virkeligheden. Og her er det vigtigt, at vi kan få lov til at gribe dem, som har brug for et ressourceforløb, allerede første gang en socialfaglig vurdering siger os, at vi er nødt til at gøre noget ekstraordinært for at forebygge, at det ender med en førtidspension. De unge skal altså tilbydes et ressourceforløb første gang, alarmklokkerne ringer og ikke først, når vi har forsøgt og er mislykkedes med en masse forskellige tiltag. Ellers giver det ikke rigtig mening.
Bettina Post fremhæver, at den vedtagene førtidspensionsreform på en lang række punkter matcher Dansk Socialrådgiverforenings bud på en social- og beskæftigelsespolitik og en helhedsorienteret rehabiliteringsindsats.
Fleksjobreform ligner spareøvelse
Til gengæld kalder Bettina Post reformen af fleksjob for en mere speget affære, som ligner en ren ”spareøvelse”. Reformen berører alle nye fleksjobbere og fleksjobbere, der skifter job.
– Fleksjobreformen indeholder desværre ingen socialfaglige forbedringer for personer i fleksjob. Den ligner mest af alt en spareøvelse og kommer til at betyde urimeligt store indtægtsnedgange for en masse mennesker, som uforskyldt har mistet en del af deres arbejdsevne. Og forestillingen om, at økonomiske incitamenter kan få fleksjobberne til at arbejde mere, er ren utopi. Man kan jo slet ikke blive tilkendt fleksjob, hvis arbejdsevnen ikke er dokumenteret varigt og væsentligt nedsat.
Bettina Post efterlyser desuden, at regeringen tager initiativ til at sikre, at virksomheder påtager sig et større socialt ansvar for at ansætte flere med nedsat arbejdsevne.
Reform af førtidspension og fleksjobordning træder i kraft 1. januar 2013.