”Vi skal ikke frelse nogen”
Socialrådgiverstuderende Josef Rösing valgte at være i praktik i Kenya. I fem måneder arbejdede han med udsatte børn og kvinder i et slumområde – og nu drømmer han om at fortsætte sin karriere i udlandet.
Mit praktikophold i Kenya har været afgørende for, hvilken socialrådgiver jeg gerne vil være, siger Josef Munk Rösing, studerende på Københavns Professionshøjskole, Campus Carlsberg.
Han fortæller, at det faktisk var lidt tilfældigt, at han fik øje på socialrådgiveruddannelsen.
– Jeg læser på den internationale-interkulturelle linje, og undervejs er jeg blevet forelsket i faget.
Som en del af uddannelsen har Josef Rösing været i praktik i fem og en halv måned hos NGO’en Positive Life Kenya (PLK). Han rejste til Kenya sammen med en studiekammerat, og de boede i et af de store lejlighedskomplekser i hovedstaden Nairobi – et lejemål, de selv havde arrangeret.
– Jeg havde min SU med og betalte selv for mit ophold i Kenya. Organisationen tog godt imod os, men ellers var det meget learning by doing, selv om vi havde jævnlig kontakt med vores kenyanske vejleder. Det var surrealistisk at komme som privilegeret, ung, hvid mand ud i slummen første gang, fortæller Josef Rösing og uddyber:
– Der er meget barske levevilkår. Midt i al nøden var det dejligt at opleve, hvordan socialarbejderne støttede hinanden – noget vi også fik glæde af som deres kolleger.
Hver dag pendlede Josef Rösing 40 minutter med taxa eller på motorcykel ud til det lille slumområde Kicheko, hvor organisationen har sit hovedkontor i en bygning, som også rummer en skole for områdets fattige børn.
– Min primære opgave bestod i at deltage i organisationens sociale arbejde. Jeg var blandt andet med på hjemmebesøg hos familier, som organisationen allerede havde kontakt til – ofte fordi forældrene var ramt af AIDS, levede i ekstrem fattigdom eller stod over for andre alvorlige udfordringer. På andre dage arrangerede vi aktiviteter, for eksempel fodbold, og serverede derefter grød og kiks til omkring 200 børn i slumområdet.
Tabu stigmatiserer
PLK kunne ikke altid yde direkte hjælp, men arbejdede ifølge Josef Rösing målrettet på at finde sponsorer, der kunne støtte økonomisk. Det gjaldt blandt andet børns skolegang – enten på PLKs egen skole eller andre partnerskabsskoler – opstart af små virksomheder samt tilbud om et års ophold i community-centret Faraja House.
Her fik udsatte kvinder undervisning i håndværk som syning og frisørfaget, så de kunne blive selvforsørgende, samt adgang til juridisk rådgivning og viden om deres rettigheder.
Her var Josef Rösing også engageret i et sundhedsprojekt, der satte fokus på menstruation og de store udfordringer, som piger og kvinder i udsatte og fattige områder står overfor.
– Vi indsamlede penge, så kvinderne kunne producere genanvendelige menstruationsbind. Det gjorde en markant forskel for deres mulighed for at deltage i skole og arbejde, fortæller Josef Rösing og uddyber udfordringerne med udgangspunkt i en konkret case:
– Der var en pige på 12 år, som gik på en af organisationens partnerskabsskoler, men ofte blev væk fra undervisningen. Det viste sig, at hun led af kraftige menstruationsblødninger, men ikke havde adgang til hygiejneprodukter. PLK tilbød hende en menstruationskop, men pigens mor afslog og insisterede på selv at tage hånd om datterens behov. Det ændrede dog ikke ved pigens fravær, for ofte holdes piger hjemme under deres menstruation, der betragtes som noget urent – og er et tabu, der er med til at stigmatisere pigerne, fortæller Josef Rösing og reflekterer:
– Det blev en øjenåbner for mig – ikke kun fordi det viste, hvor gennemgribende fattigdom kan være, men også fordi det blev tydeligt, at strukturelle og kulturelle barrierer kan gøre det svært at hjælpe.
Undgå ’white savior’-mentalitet
På spørgsmålet om, hvordan han kunne bruge sine kompetencer fra uddannelsen, tøver han lidt og svarer:
– Jeg tænkte ikke så meget over, hvordan jeg brugte mine kompetencer fra uddannelsen, mens jeg var i Kenya. Det er mere noget, jeg har kunnet koble bagefter. Da jeg kom hjem, kunne jeg se, hvordan teorierne fra undervisningen faktisk relaterede til min oplevelse. Mens jeg var der, handlede det mere om personlige kompetencer – at være til stede i en ny kultur, omfavne den, bruge min interesse for sprog. Jeg prøvede at lære swahili, og det betød meget. Man bliver mødt med en anden respekt, når de kan mærke, man gør en indsats for at lære deres sprog.
Josef Rösing er ikke i tvivl om, at hans fremtidsplaner inkluderer mere arbejde i udlandet.
– Jeg drømmer om at læse en kandidat i et andet europæisk land, og på sigt vil jeg gerne være en del af bæredygtige sociale projekter i fattige lande. Det er et komplekst område, fordi man skal undgå at havne i den der ’white savior’-mentalitet. Det er noget, vi også arbejder med på den internationale linje – at vi ikke skal frelse nogen, men bruge vores kompetencer og privilegier til at samarbejde med dem, der har mest brug for det.
Og skulle han give et godt råd til andre, som drømmer om at arbejde i udlandet, lyder det helt enkelt:
– Gør det!
CV Josef Rösing
25 år
2025 Socialrådgiverstuderende, 6. semester, Københavns Professionshøjskole, Campus Carlsberg
2024 Praktik i fem og en halv måned i Kenya hos PLK – Positiv Life Kenya