Refleksion: ”Min nervøsitet er et udtryk for, at jeg gerne vil gøre det godt”
Emilie Norah Sølvlund, socialrådgiverstuderende, 4. semester, Københavns Professionshøjskole, Campus Carlsberg, i praktik i Ungecenter Frederiksberg, som er en del af jobcenteret.
Foto: Lisbeth Holten
Da jeg skulle starte i praktik, summede jeg af glæde – men også af nervøsitet. Det var en kold februarmorgen, da jeg første gang trådte ind i Frederiksberg Ungecenter, som er en del af jobcenteret.
Mine to praktikvejledere og kolleger tog godt imod mig. I begyndelsen observerede jeg samtaler og møder med borgerne – ikke kun hos mine vejledere, men også hos andre kolleger, som åbnede dørene og lod mig lytte med. Det betød meget. Det gav mig både indsigt i faget, og en følelse af at høre til.
Efter møderne fik jeg tid til at stille spørgsmål, undre mig og tale mine tanker igennem. Min vejleder greb mig, når jeg tvivlede. Første gang jeg skulle ringe op til en borger, begyndte jeg at overtænke – hvad skal jeg sige? Vi lavede et lille rollespil, grinede lidt, og pludselig kunne jeg godt.
Jeg sætter pris på, at det er en meget håndholdt praktikvejledning, hvor der er fokus på min læring. Når jeg skriver et journalnotat fra et møde, og min vejleder gør det samme, kan vi sammenligne og tale om forskellene. Det er en læringsform, der virker – konkret, ærlig og udviklende.
Jeg har prøvet kræfter med at etablere et praktikforløb for en borger. Der var meget at holde styr på, og ja, jeg lavede fejl. Men det var okay. Vi bruger fejlene som afsæt for læring. Vi taler åbent om min nervøsitet og perfektionisme. Min nervøsitet er et udtryk for, at jeg gerne vil gøre det godt.
Den tætte sparring er noget af det mest værdifulde. Jeg får ansvar i et tempo, som passer til mig, og vi evaluerer løbende. Jeg mærker, at mine praktikvejledere har tillid til mig – og det giver mod til at tage næste skridt.
Mit råd til andre studerende er: Vær nysgerrig. Stil spørgsmål. Sig det højt, når du er i tvivl. Og til arbejdspladserne: Husk, at vi studerende er i praktik for at lære – ikke som ekstra arbejdskraft, men som kommende kolleger.
» Læs også regionslederen af Trine Quist
Har du en oplevelse, der har givet stof til eftertanke, så skriv til os på refleksion@socialraadgiverne.dk.