Hvad siger loven?

Selv om, du er beskyttet af loven, når du ytrer dig, er der stadig regler for, hvad du må og ikke må. Det gør sig f.eks gældende i forhold til tavshedspligt og loyalitetspligt.

Som offentlig og privat ansat socialrådgiver har man en tavshedspligt, der betyder, at man ikke må videregive fortrolige oplysninger, man får kendskab til gennem sit arbejde. Tavshedspligten gælder både i arbejdstiden, og når du har fri.

Hvad enten man udtaler sig på egne vegne eller på vegne af sin arbejdsplads, gælder der en ikke-lovreguleret loyalitetspligt. Den betyder, at man i udgangspunktet skal være loyal over for sin arbejdsplads og derfor ikke må bagtale, komme med udtalelser eller videregive væsentlige oplysninger, der kan skade arbejdspladsens omdømme.

Hvornår er du beskyttet af loven?

Du er beskyttet, når du som offentligt ansat ytrer dig på egne vegne i den offentlige debat. Beskyttelsen gælder, når du:

  • fremsætte dine personlige synspunkter
  • fremsætter faglige beskrivelser
  • udtrykker en politisk holdning
  • gengiver faktiske forhold, som vedrører dit eget arbejdsområde, og som ikke er tavshedsbelagt

Den gælder alle former for ytringer, fx tekst, tale, billeder, billedsprog, beklædning, møder, interviews, læserbreve, debatindlæg, kunstneriske udtryksformer og i samtaler på sociale medier.

Loven

Din ytringsfrihed er vidtgående og beskyttet af:

  • Grundloven
  • Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10
  • EU’s chartre om grundlæggende rettigheder
  • FN-konventionen

Læs mere på fho.dk

Tavshedspligt og loyalitetspligt

Tavshedspligt

Som offentligt og privat ansat socialrådgiver har du tavshedspligt. Det betyder, at du ikke må videregive fortrolige oplysninger, du får kendskab til gennem dit arbejde – dvs. oplysninger om væsentlige personlige eller offentlige interesser.

De væsentlige personlige interesser tæller blandt andet personlige oplysninger om de borgere, du arbejder med: helbredsoplysninger, oplysninger om socialsager, religiøse eller politiske tilhørsforhold. De væsentlige offentlige interesser er f.eks. statens økonomiske interesser, forebyggelse eller efterforskning i forbindelse med lovovertrædelser.

I langt de fleste tilfælde er kun de væsentlige personlige interesser relevante for socialrådgivere, når det gælder tavshedspligten

Tavshedspligten gælder både i arbejdstiden, og når du har fri.

Loyalitetspligt

Hvad enten du udtaler sig på egne vegne eller på vegne af din arbejdsplads, gælder der en ikke-lovreguleret loyalitetspligt. Den betyder, at du i udgangspunktet skal være loyal over for din arbejdsplads og derfor ikke må bagtale, komme med udtalelser eller videregive væsentlige oplysninger, der kan skade arbejdspladsens omdømme.

I nogle tilfælde er pligten beskrevet i den enkelte medarbejders ansættelseskontrakt, i andre tilfælde ikke. Det er værd at undersøge, om din arbejdsplads har et nedskrevet regelsæt, f.eks. i en medarbejderhåndbog.

Loyalitetspligten på det private område medfører i højere grad end i det offentlige, at udtalelser kun kan ske efter aftale med virksomhedens ledelse.

Men det er vigtigt at understrege, at offentligt ansattes ytringsfrihed er vidtgående og ikke kan begrænses via en generel henvisning til den ansættelsesretlige loyalitetspligt.

  • Ytringsfriheden kan heller ikke begrænses ved, at ledelsen pålægger de ansatte særlige procedurer og fremgangsmåder, når de vil benytte deres ytringsfrihed som privatpersoner. Ledelsen kan f.eks. ikke kræve, at en ansat først skal fremføre sine private ytringer internt på arbejdspladsen, eller at den ansatte (før eller efter) skal orientere ledelsen om sine private ytringer til pressen.
  • Selvom det ikke kan kræves, at en ansat først skal fremføre sine private ytringer internt, bør åbenhed og konstruktiv debat generelt fremmes på den enkelte arbejdsplads. Det kan derfor være fornuftigt at rejse en evt. kritik via de interne systemer, før du går til pressen.
  • En lovligt fremsat ytring kan ikke i sig selv føre til ‘negative ledelsesreaktioner’ som f.eks. afskedigelse, ændringer i opgaver eller forbigåelse i forbindelse med løntillæg.

Hvad må du?

Der er helt enkle regler for, hvad du må og ikke må, når det kommer til at ytre sig.

Det må du:

  • Deltage i den offentlige debat – på egne vegne
  • Fremsætte personlige meninger i tale og på skrift
  • Fremsætte personlige meninger, som vedrører dit eget arbejdsområde
  • Fremsætte personlige meninger i ressourcespørgsmål, fx nedskæringer og prioriteringer

Det må du ikke:

  • Fremlægge tavshedsbelagte oplysninger
  • Komme med ærekrænkende udtalelser
  • Være urimelig grov
  • Fremsætte åbenbart urigtige oplysninger

Læs mere under “Du er beskyttet af loven, når du ytrer dig” nedenfor.

Du er beskyttet af loven, når du ytrer dig

Som socialrådgiver er du beskyttet af lovgivningen, når du ytrer dig på egne vegne i den offentlige debat. Du må altid fremsætte dine personlige synspunkter eller udtrykke en politisk holdning, men det er en god idé at understrege, at du udtaler dig på egne vegne f. eks: ”Det er min personlige mening, at…” så det er tydeligt, at du ikke udtaler dig på vegne af din arbejdsplads.

Du må også gerne gengive faktiske forhold, som vedrører dit eget arbejdsområde eller faglige beskrivelser. Her kan det være en god idé, at understrege din faglighed f. eks: ”Som socialrådgiver er det min erfaring, at…” – du kan altså stadig udtale dig på vegne af dig selv, selv om du fortæller, at du er socialrådgiver.

Beskyttelsen gælder alle former for ytringer, f.eks. tekst, tale, billeder, billedsprog, beklædning, møder, interviews, læserbreve, debatindlæg og kunstneriske udtryksformer.

Læs mere under “Hvad må du?” ovenfor.

Få personlig rådgivning

Kontakt TR

Hvis du har spørgsmål om løn og arbejdsvilkår, så er det først og fremmest tillidsrepræsentanten på din arbejdsplads, du skal kontakte.