Din stemme er vigtig
Som fagperson sidder du inde med en unik viden om socialområdet. Du ved, hvad der fungerer, og hvad der ikke fungerer, og det er dig, der hver dag skal agere efter lovgivningen. Derfor er din stemme vigtig – både på din arbejdsplads og i den offentlige debat.
Hvis du er offentligt ansat og bliver sat til at udføre et stykke arbejde, der er i modstrid eller på kant med loven. Du har pligt til at sige fra, men hvordan gør du det, og hvad gør du, hvis du er usikker på, om der er tale om ulovlig praksis?
Hvis der opstår ting, der ikke kan løses internt på din arbejdsplads, eller hvis du har lyst til at blande dig i den offentlige debat, er der hjælp at hente hos DS, før du går til pressen.
Bland dig i debatten
Som fagperson sidder du inde med en unik viden om socialområdet. Du ved, hvad der fungerer, og hvad der ikke fungerer, og det er dig, der hver dag skal agere efter lovgivningen. Mange socialrådgivere har noget på hjerte – både i forhold til lovgivningen, men også i forhold til den faglige udvikling.
Socialrådgivere har som alle andre borgere – uanset om de er offentligt ansatte, privat ansatte, menige medarbejdere eller ledere – en vidtgående ytringsfrihed, der er beskyttet af Grundloven og en række internationale konventioner. Beskyttelsen gælder, når man som socialrådgiver ytrer sig på egne vegne i den offentlige debat eller på arbejdspladsen.
Du har altså en grundlæggende ret til at sige din mening, udtrykke en politisk holdning og gengive faktiske forhold, som vedrører dit fag og arbejdsområde. Det gælder både i tekst, tale, billeder, billedsprog, beklædning, møder, interview, læserbreve, debatindlæg, kunstneriske udtryksformer og i samtaler på sociale medier.
Alle borgere er dog underlagt visse begrænsninger i ytringsfriheden. Man må f.eks. ikke fremsætte urigtige eller freds- og ærekrænkende udtalelser. Derudover er socialrådgivere ansat i det offentlige og private begrænset af reglerne om tavshedspligt, der betyder, at man ikke må videregive eller udnytte fortrolige oplysninger. Udover den generelle ret til at ytre sig gælder der forskellige regler for offentligt og privat ansatte, eksempelvis i forhold til loyalitetspligt og spørgsmålet om ulovlig praksis.
DS kan hjælpe
Er i tvivl om, hvad du i en konkret sag kan ytre dig om og hvordan, er du velkommen til at kontakte Dansk Socialrådgiverforening, som står parat med sparring, råd og vejledning. Ring 70 10 10 99 – eller skriv til: kommunikation@socialraadgiverne.dk
Hvordan står det til med socialrådgivernes oplevelse af deres ytringsfrihed?
Hvis du har svært ved at overskue konsekvenserne af at ytre dig om forhold på din arbejdsplads, så er du ikke alene. Dansk Socialrådgiverforenings nye medlemsundersøgelse af ytringsfrihed viser, at socialrådgivere generelt er usikre på, hvilke regler der gælder, hvis de udtaler sig offentligt om deres arbejdsplads, og hvilke konsekvenser det kan få.
Af knap halvdelen af besvarelserne fremgår, at respondenten har oplevet kritisable forhold i forbindelse med deres arbejde, som offentligheden burde få kendskab til. Alligevel har blot fem ytret sig offentligt om kritisable forhold på arbejdspladsen.
På spørgsmålet om hvorfor de øvrige, der har oplevet kritisable forhold, ikke ytrer sig offentligt er to svar gennemgående: De ønsker at løse situationen internt på arbejdspladsen og/eller frygter, at det vil få negative konsekvenser for deres ansættelse. 3 ud af 4 af de menige socialrådgivere i undersøgelsen tror, det kan få negative konsekvenser, hvis de ytrer sig i offentligheden om kritisable forhold på deres arbejdsplads. De frygter at blive opfattet som illoyale af arbejdsgiver, at det vil påvirke deres ansættelsesforhold negativt, og/eller at de vil blive indkaldt til en kammeratlig samtale med ledelsen.
Undersøgelsen siger også noget om, indenfor hvilke områder der opleves kritisable forhold, som det vurderes, at offentligheden bør få kendskab til. Det er for eksempel: ressourcer til arbejdsopgaverne, det fysiske/psykiske arbejdsmiljø, fortolkning og forvaltning af lovgivning, faglighed i opgaveløsningen og ledelsesforhold.
Samme undersøgelse har også fokus på den interne debat med kolleger og ledelse om kritisable forhold i forbindelse med arbejdet. 2 ud af 3 respondenter fortæller, at de har oplevet kritisable forhold, som de mente burde debatteres bredere og mere åbent internt på arbejdspladsen. Blandt dem svarer 80 procent, at de har talt med ledelsen om kritisable forhold, mens 20 % har valgt ikke at ytre sig overfor ledelsen. Halvdelen af dem, der har ytret sig internt overfor deres ledelse, har oplevet, at det ikke havde negative konsekvenser. Lidt under halvdelen har oplevet, at de er blevet kaldt til ”kammeratlig samtale”. Samtidig fortæller undersøgelsen, at hver fjerde, der har påtalt kritisable forhold overfor ledelsen, får at vide, at det forhold, de kritiserer, er noget andre bestemmer. Samlende fortæller undersøgelsen:
- At der er grundlag for og ønske om at påtale og debattere (både internt og eksternt) en række forskellige kritisable forhold på arbejdspladserne.
- At de deltagende socialrådgivere ønsker, at de kritisable forhold kan løses internt.
- At der blandt besvarelserne er en udpræget forestilling om, at hvis man ytrer sig offentligt om kritisable forhold, er der risiko for, at det kan få negative konsekvenser for ansættelsesforholdet. Forestillinger, der for nogle er erfaringsbaserede, men for de fleste præget af frygt og historier fra kolleger.
- At de deltagende socialrådgivere mangler viden om reglerne for at udtale sig offentligt om forhold på arbejdspladsen.
» Læs hele medlemsundersøgelsen “Socialrådgiveres ytringsfrihed”
Hvor kan jeg få hjælp, hvis...?
DS kan rådgive og hjælpe eller henvise til, hvor du kan få hjælp i en række tilfælde.
Du kan kontakte DS på kommunikation@socialraadgiverne.dk eller tlf.: 70 10 10 99 hvis:
- du oplever ulovlig praksis på din arbejdsplads.
- du oplever praksis, som du tvivler på lovligheden af.
- du gerne vil gå til pressen med en sag.
- du er i tvivl om, hvad du må ytre dig om.
- du er i tvivl om dine rettigheder.
Hvis du vil klage over en sag på din arbejdsplads, kan du kontakte din DS Region
Se her før du går til pressen
Før du går til pressen med en historie, er det altid en god idé at prøve at løse problemet internt på arbejdspladsen først. Hvis det ikke kan lade sig gøre, og du beslutter dig for at prøve at få din historie i medierne, er her nogle gode råd til, hvordan du griber det an.
Kontakt gerne DS for at få redskaber og sparring og for at være sikker på, du ikke bryder reglerne for ytringsfrihed.
Sammen er vi stærke, og det er en god idé at få kollegerne med, når du går til pressen. Det giver ballast både til dig og dine kolleger, men også udadtil, når I er flere, der står sammen og står frem.
Ulovlig praksis – sig fra!
Hvis du som offentligt ansat socialrådgiver bliver sat til at udføre et stykke arbejde, der er i modstrid eller på kant med loven, er der tale om ulovlig praksis. Ulovlig praksis dækker over klart ulovlige ordrer – hvis en kommunal leder eksempelvis beder sine ansatte om at anbringe færre børn, fordi kommunekassen er tom, eller hvis ansatte i jobcentret får at vide, at de skal indrapportere lovpligtige samtaler med borgerne som afholdt, selvom de ikke er det, for at sikre den kommunale refusion.
I andre tilfælde kan der herske tvivl om, hvorvidt der er tale om en klar ulovlighed. Det kan for eksempel være såkaldte ’skuffecirkulærer’ om en praksis, som er fagligt uforsvarlig, eller hvis en leder kun antyder, men ikke skriver eller siger det direkte, at der ikke må anbringes flere børn. I begge tilfælde anbefaler Dansk Socialrådgiverforening, at man drøfter sagen med sine kollegaer, sin tillidsrepræsentant og Dansk Socialrådgiverforenings regionskontor.
Bliver du som socialrådgiver opmærksom på, at en ordre er klart ulovlig, skal du gøre din leder opmærksom på forholdet (gerne sammen med kolleger og gerne på skrift), og du/I har både ret og pligt til ikke at følge ordren. I tilfælde, hvor der er tvivl om ordrens lovlighed, har den ansatte pligt til at følge ordren, også selv om man efterfølgende måtte nå frem til, at ordren er ulovlig. Hvis du som ansat nægter at følge ordren, kan det blive opfattet som en tjenesteforseelse.
Hvad skal du gøre, hvis du har mistanke om ulovlig praksis?
- Gå til din TR: Det er altid en god idé at starte med at gå til din tillidsrepræsentant (TR) for sparring, råd og vejledning.
- Kontakt din nærmeste leder: Gå sammen med din TR og/eller en kollega i dialog med din nærmeste leder. Hvis lederen direkte har bedt dig arbejde i modstrid med loven, skal du gøre vedkommende opmærksom på det.
- Kontakt DS: Kommunikation@socialraadgiverne.dk eller tlf.: 29 92 20 33
- Kontakt din leders leder: Hvis nærmeste leder ikke reagerer på henvendelsen eller fastholder en ulovlig ordre, kan I underrette lederens umiddelbart overordnede, eksempelvis en afdelingschef. I denne proces kan det overvejes, om SU/MED-udvalg systemet og klubben skal inddrages.
- Kontakte de ansvarlige politikere: Fører dialogen med ledelsen ikke til en tilfredsstillende løsning, kan I overveje, om de ansvarlige politikere skal kontaktes og gøres opmærksom på sagen.
- Gå til pressen: Hvis du og dine kolleger overvejer at gå til pressen med en sag, er det vigtigt at præcisere, at I udtaler jer på egne vegne. Det er en god idé at informere din TR, inden du går til medierne, ligesom det kan være en god idé at overveje at stå frem sammen med andre kollegaer. Man kan desuden altid hente hjælp, råd, vejledning og sparring hos DS. Kontakt DS’ kommunikationsafdeling: kommunikation@socialraaadgiverne.dk eller ring: 70 10 10 99.
Rapportér altid ulovlig praksis til Dansk Socialrådgiverforening
Hvis du støder på ulovlig praksis, er det en god idé at indrapportere det til DS: kommunikation@socialraadgiverne.dk eller tlf.: 70 10 10 99. Oplysningerne bliver brugt til at holde øje med, hvor udbredt ulovlig praksis er rundt om i landet. Hvis du gerne vil kontaktes, skal det fremgå af din mail, så kontakter vi dig snarest.
Muligheder for at klage
Der findes også en række klageinstanser på det sociale område, som du kan vælge at kontakte alt efter, hvad sagen drejer sig om. Det kunne f.eks. være: Ankestyrelsen, Tilsynet i Statsforvaltningen og Ombudsmanden.
Få personlig rådgivning
Kontakt TR
Hvis du har spørgsmål om løn og arbejdsvilkår, så er det først og fremmest tillidsrepræsentanten på din arbejdsplads, du skal kontakte.
Har du brug for hjælp?
Hvis du har et problem, der ikke kan løses på arbejdspladsen - eller ikke har en TR - kan du kontakte medlemsservice.
Vi sidder klar til at svare på dine spørgsmål.