’En plan’ vedtaget i Folketinget

Med den nye lov får kommunerne mulighed for at lave én samlet handleplan for borgere med komplekse og sammensatte problemer på tværs af forvaltninger.

’En plan’ vedtaget i Folketinget

Plakaten med kontanthjælpsmodtageren Peter – som har 17 forskellige sagsbehandlere og otte handleplaner – offentliggjorde Dansk Socialrådgiverforening til regeringens dialogmøde om sammenhængsreformen på Marienborg tilbage i april 2017. Her havde DS’ formand, Majbrit Berlau, taget et indrammet eksemplar af plakaten med til innovationsminister Sophie Løhde (V) for at understrege, at der bør indføres én plan for borgeren.

Fra 1. juli 2018 skal det være slut med at rende fra socialforvaltningen til beskæftigelsesforvaltningen og tilbage igen. Udsatte borgere med sager i kommunens forskellige afdelinger får nu mulighed for at få koordineret socialsager, børnesager og beskæftigelsesindsats i én samlet handleplan.

Det er en stor sejr for Dansk Socialrådgiverforening, at alle partiet i Folketinget har taget ideen om én plan til sig. Det har DS arbejdet for i mange år. Forslaget om én plan indgik i det materiale, som DS overrakte beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) sidste sommer, og derfra er ideen gået videre til innovationsminister Sophie Løhde (V), der har fremsat det lovforslag om én helhedsorienteret plan, som blev vedtaget mandag d. 4. juni som en del af regeringens sammenhængsreform.

Mangler koordinerende sagsbehandler

Desværre har regeringen ikke medtager alle de forslag, som Dansk Socialrådgiverforening er kommet med. En stor mangel i loven om én plan er, at der ikke følger en koordinerende sagsbehandler med.

Det er svært at forestille sig udarbejdelsen af planen og den løbende gennemførelse og opfølgning uden én sagsbehandler, der har ansvaret for koordineringen. Hvis borgeren skal have mulighed for at spille aktivt med i hele forløbet, er det også afgørende, at borgeren har en primær kontakt i kommunen, som har det overordnede ansvar for planen, og som de løbende kan være i kontakt med.

Dansk Socialrådgiverforening havde også hellere set, at den samlede plan var en rettighed for borgeren. Det bliver det ikke med den nye lov, det bliver en mulighed, som kommunen kan benytte sig af.

Videregivelse af oplysninger

Det er positivt, at regeringens har lyttet til Dansk Socialrådgiverforenings høringssvar og præciseret i loven, at borgeren skal give samtykke, før forvaltningerne kan samkøre data til brug i den samlede handleplan.

Men DS mener, at det er unødvendigt og i yderste konsekvens direkte skadeligt, at kommunerne med den nye lov får mulighed for at samkøre data uden borgerens samtykke i forsøget på at finde borgere, der kan have gavn af en samlet handleplan. Det er unødvendigt, fordi kommunen i forvejen kender disse borgere.

Videregivelse bør ske med borgerens samtykke, det er forudsætning for et tillidsfuldt samarbejde om planen. Hvis videregivelse sker uden borgerens viden og samtykke, kan det fratage borgeren viden om, hvad der sker, og i værste fald kan det skabe usikkerhed eller mistænksomhed over for systemet.

DS anbefaler derfor, at kommunerne altid beder om borgeren samtykke, selvom de nu får mulighed for at samkøre data uden samtykke.

» Læs Dansk Socialrådgiverforenings høringssvar

» Læs nyhed fra Dansk Socialrådgiverforening

» Læs debatindlæg på Altinget.dk