Ekspert: Lavere kriminel lavalder uden effekt
Blå blok ønsker at sænke den kriminelle lavalder til 12 år og lave en særlig ungdomsdomstol. Ekspert, der sammen med en række politikere deltog i Forsete-konference, vurderer, at en nedsættelse af den kriminelle lavalder ikke vil få kriminaliteten til at falde.
Der var ikke mange til at forsvare blå bloks forslag om at sænke den kriminelle lavalder til 12 år og lave en særlig ungdomsdomstol, da den rets- og kriminalpolitiske tænketank Forsete havde inviteret politikere og eksperter til konference om emnet den 19. maj på Tøjhusmuseet i København.
Venstre og Konservative havde ikke tilmeldt sig konferencen, og Liberal Alliances Simon Emil Ammitzbøll meldte afbud få timer før. Dansk Folkepartis Peter Skaarup ankom først midt i konferencen, så det var i de indledende oplæg et meget enigt panel, bestående af Trine Bramsen (S), Jeppe Mikkelsen (R), Karina Lorentzen (SF), Pernille Skipper (Ø) og Josephine Fock (Alternativet).
Manglen på borgerlige politikere blev bemærket fra Trine Bramsen (S):
– Det her er altså et alvorligt emne. Det er virkelighed, ikke noget vi leger. Og derfor synes jeg, det er svagt, at de ikke kommer og argumenterer for det forslag, de selv har frembragt, sagde hun.
Hun gav udtryk for, at den kriminelle lavalder aldrig bør sænkes, men at der i stedet skal arbejdes mere med forebyggelse, så de unge ikke ender i den kriminelle løbebane. Det skal ske med redskaber, som de sociale myndigheder allerede bruger – og styrkes med regeringens nye ungdomsudspil, sagde hun.
Jeppe Mikkelsen (R) bakkede op og tilføjede, at en plet på straffeattesten kan få store konsekvenser for de unge. Karina Lorentzen argumenterede blandt andet for udenlandske erfaringer med konfliktråd, hvor den skyldige skal møde offeret og undskylde, for på den måde at forstå konsekvenserne af egne handlinger, mens Alternativets Josephine Fock blandt andet bragte ideen om mentorordninger til debatten.
”12 år var en absurd tanke”
Også Eva Smith, tidligere professor, dr. jur. i strafferet og tidligere formand for Det Kriminalpræventive Råd, deltog i panelet. Hun ridsede de historiske linjer op og henviste særligt til en kommission, som under den forrige regering så på for og imod en sænkelse af den kriminelle lavalder til 14 år.
– Man overvejede slet ikke at sænke den til 12 år dengang – det var en absurd tanke. I stedet nåede en enig kommission frem til, at man ikke burde sænke lavalderen fra 15 til 14 år på baggrund af deres undersøgelser, hvor det blev vurderet, at de unge først som 15-årige er modne nok til at forstå konsekvenserne af egne handlinger, sagde hun.
Alligevel nedsatte den daværende blå regering lavalderen til 14 år – hvor den befandt sig i halvandet år, uden det kunne ses på statistikkerne, forklarede Eva Smith.
Ærlighed frem for benægtelse
Hun mener, at en ungdomsdomstol, hvor de unge kriminelle får en forsvarer og skal for en dommer, vil sende det helt forkerte signal til de unge.
– I en retssag handler det om beviser, så den unge vil blive opfordret til at benægte alt. Det er ikke, hvad et barn på 12 år har brug for. I stedet skal alt lægges på bordet, så der kan tales om det. Det er straf nok i sig selv, at man skal stå til ansvar overfor sine forældre eller en sagsbehandler, hvis de sociale myndigheder er inde over, sagde hun og tilføjede:
– Det er barskt for en 12-årig at komme på døgninstitution – og her møder de det dårlige selskab, vi bestemt ikke ønsker for vores børn. Vi er gået væk fra afstraffelse i hjemmet. Hvis vi ikke tror på, at det virker for vores egne børn – hvorfor tror vi så, at det virker for andres?
DF: Ungdomsdomstol skal sikre børns retssikkerhed
Da Peter Skaarup (DF) senere ankom, var han ikke i tvivl om, at han var ene om sin holdning i panelet. Dansk Folkeparti går nemlig stærkt ind for en sænkelse af den kriminelle lavalder til 12 år.
– Det er ikke, fordi jeg vil være ond mod børn. Men jeg mener, det er godt med en ungdomsdomstol, hvor man kan forsvare sine handlinger, og hvor der er større retssikkerhed for børnene. Det vil også skabe en større ensartethed mellem kommunerne, sagde han og tilføjede, at det især er den hårdeste kerne af de unge kriminelle, de håber at ramme med dette forslag:
– Der er en hård kerne af unge kriminelle, som vi ikke kan nå i dag. De sociale myndigheder kan pålægge dem samfundstjeneste, men det er frivilligt. Det skal det ikke være fremover. De skal ikke i fængsel, men idømmes forskellige sanktioner som samfundsarbejde, at passe deres skole eller flyttes på institution.
De øvrige politikere udtrykte enighed i, at de også gerne vil nå den hårde kerne af unge kriminelle, men ikke på en måde, der rammer den brede gruppe for at fange de få. Der blev desuden særligt fra Enhedslistens Pernille Skipper givet udtryk for, at domstole formodentlig ikke vil have den store effekt på netop denne gruppe – og at de sanktionsmuligheder, Peter Skaarup nævnte, allerede er muligt for de sociale myndigheder i dag.