DS sender brev til politikere efter abortsag

Tidligere på ugen havde DR fokus på unge kvinder, der har følt sig presset af kommuner til at få en abort. Dansk Socialrådgiverforenings formand, Majbrit Berlau, var hurtigt ude i medierne og forklare, at det rent faktisk er socialrådgivernes pligt at rådgive om familieplanlægning.

Og nu har hun sendt et brev til Folketingets socialordførere.

– Det står klokkeklart i serviceloven og vejledningen hertil, at socialrådgivere er forpligtet til at drøfte familieplanlægning og familieforøgelse med dem, som ønsker vores rådgivning. Derfor er det helt efter bogen, at socialrådgivere har sådan nogle samtaler. Men selvfølgelig presser vi ikke nogen til en abort, det ville ikke holde, hverken juridisk eller etisk. Og jeg kan konstatere, at både socialministeren og kommunernes socialchefer er helt på linje med os i dette spørgsmål, siger Majbrit Berlau og tilføjer:
– For at gøre det helt klart, hvad der er op og ned i den her sag, har vi nu sendt et brev til socialordførerne.

Det formelle grundlag

I brevet forklares det, at socialrådgiverne arbejder ud fra det grundlag, der er udstukket i serviceloven. Den slår efter lovændringen i Barnets Reform fast, at socialrådgiverne skal rådgive om familieplanlægning, det står i § 11 stk. 3.

I vejledningen til loven står blandt andet:

”Rådgivning om familieplanlægning kan således være en relevant del af rådgiverens eller sagsbehandlerens rolle…”

Og:
”…Det kan også være tilfælde, hvor familiens/den enlige forælders situation er af en sådan karakter, at vedkommende med fordel kan overveje at vente med at få endnu et barn til familien eller den enlige forælder har tilstrækkeligt overskud til at kunne tage tilstrækkeligt vare på sig selv og barnet. Da der i disse tilfælde kan være en risiko for, at et nyt barn også vil skulle anbringes uden for hjemmet, kan det være nødvendigt at gå i dialog med familien om, hvordan dette kan undgås.”

Fremadrettet hjælp

Det understreges desuden i brevet, at formålet med rådgivningen er at afklare, hvordan man fremadrettet kan hjælpe den unge kvinde og det kommende barn.

”Det er indlysende, at en sammenhængende rådgivning af disse kvinder også må berøre spørgsmålet om en eventuel abort. Det vil i mange tilfælde være uansvarligt at undlade det, og det ligger altså også i det formelle grundlag for vores arbejde. Det betyder ikke, at vi skal motivere, endsige presse dem til abort, men muligheden kan drøftes med dem. Afgørelsen om, hvorvidt de skal vælge abort, vil selvfølgelig altid være den unge kvindes,” står der.