DS: Reform udfordrer kommuner og sundhedssystem
Trods forkortelse af sygedagpengeperioden kan Dansk Socialrådgiverforening se gode takter i ny aftale om sygedagpenge. – Det er afgørende for os, at langtidssyge ikke mister deres forsørgelsesgrundlag, siger formand Majbrit Berlau.
Aftalen om sygedagpenge betyder, at den periode, hvor man kan få sygedagpenge, halveres fra et år til kun fem måneder. Til gengæld skal langtidssyge borgere, som ikke kan få forlænget deres sygedagpenge efter fem måneder, have tilbudt et jobafklaringsforløb på kontanthjælpsydelse uden tidsbegrænsning – en ydelse, som er uafhængig af ægtefælles indkomst og formue.
Derudover indføres der en særlig forlængelsesregel for alvorligt syge borgere med livstruende sygdomme, hvor de bliver sikret sygedagpenge under hele sygdomsforløbet.
– Det er positivt, at sygedagpengereformen sikrer et selvstændigt forsørgelsesgrundlag til langtidssyge, da økonomisk utryghed ikke bidrager til at gøre folk raske. Vi havde dog gerne set, at regeringen havde ophævet varighedsbegrænsningen på sygedagpengesatsen, da det er dyrt at være syg. Det vil betyde en markant indtægtsnedgang at gå fra sygedagpenge til den nye ”syge-kontanthjælp”, siger formand for Dansk Socialrådgiverforening, Majbrit Berlau.
Socialrådgivernes formand bakker op af om brug jobafklaringsforløb til langtidssyge borgere.
– Vi ved, at nogle af de langtidssyge borgere har store helbredsmæssige og sociale problemer. De kan derfor have gavn af at være i et jobafklaringsforløb, hvor den sygemeldte får en koordinerende sagsbehandler, og der ydes en helhedsorienteret indsats, siger Majbrit Berlau, der også er glad for den nye forlængelsesregel for borgere med livstruende sygdomme.
Kvalitet i indsats er afgørende
Majbrit Berlau understreger, at reformen stiller store krav til kvaliteten i de nye jobafklaringsforløb.
– Det bliver kommunernes helt store udfordring og forpligtelse at sikre, at indholdet i jobafklaringsforløbene er af høj kvalitet og velkoordinerede både mellem de enkelte kommunale forvaltninger og regionerne. Hvis det ikke sker, så får borgerne ikke den hjælp, de har brug for, men bliver blot placeret på en lavere ydelse.
Generelt vurderer Majbrit Berlau, at der er en mulighed for, at sygedagpengesystemet på visse områder kan blive mindre bureaukratisk.
– Det er vigtigt, at den afbureaukratisering, der lægges op til med reformen, ikke bliver mødt af nyt lokalt bureaukrati i kommunerne. For reformen lægger op til, at det skal være mindre besværligt for borgerne, virksomhederne og dermed også for socialrådgiverne.
Borgere risikerer at blive fanget mellem to systemer
Majbrit Berlau påpeger, at udfordringen med sygedagpengereformen i høj grad bliver, at ingen har taget sundhedsvæsenet i ed på, at de er i stand til at udrede borgerne på under den halve tid – altså inden for de fem måneder, som sygedagpengeperioden varer.
– Jeg frygter, at sygemeldte borgere risikerer at blive fanget mellem to systemer. Der er intet, som tyder på, at sundhedssystemet er gearet til at udrede, stille diagnoser og prognoser på kortere tid end i dag. Konsekvensen for nogle borgere vil være, at de bliver overført til jobafklaringsforløb alene, fordi sundhedsvæsenet ikke kan matche den forkortede sygedagpengeperiode. Derfor bør der stilles krav om, at langtidssyge borgere kan blive udredt hurtigt, så det ikke kommer borgeren til last, at systemet ikke fungerer så hurtigt, som reformen lægger op til.
Ekstraordinær tidlig indsats i risikosager
Dansk Socialrådgiverforening har tidligere opfordret politikerne til, at det med sygedagpengereformen sikres, at der ansættes fastholdelseskonsulenter i jobcentrene. Og Majbrit Berlau er tilfreds med, at sygedagpengeaftalen lægger op til tidlig opfølgning med en såkaldt fast-track-løsning, der betyder, at virksomheder eller borgere, som ønsker, at kommunen iværksætter en ekstraordinær tidlig indsats, kan bede kommunen om det i ”risikosager”.
– Mange store virksomheder har ansat socialrådgivere til at tage hånd om de medarbejdere, som oplever helbredsproblemer eller andre problemer i livet, der kan ende med en sygemelding. Ansættelse af socialrådgivere har vist sig at have rigtig god effekt i forhold til at nedbringe sygefravær og fastholde medarbejdere. Vi mener derfor, at mindre virksomheder, som ikke selv har råd til at ansætte en socialrådgiver, bør have adgang til samme socialfaglige ekspertise. Og det lyder som om, at fast-track-løsningen kan løse den udfordring.
Aftalen indfases i to tempi. Den 1. juli 2014 indføres den nye sygedagpengemodel med jobafklaringsforløb samt den nye forlængelsesregel ved livstruende, alvorlig sygdom. Derudover iværksættes forsøget om muligheden for at sige nej til lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser.
Den 1. januar 2015 træder resten af forslagene i kraft.