DS: Proceskrav og refusion er knaster i god beskæftigelsesreform
Dansk Socialrådgiverforening roser blandt andet uddannelses- og virksomhedsfokus i den nye beskæftigelsesreform. Til gengæld savner DS et opgør med proceskrav i indsatsen og advarer om, at refusionsomlægningen kan skade svage borgere.
Den nye beskæftigelsesreform, som er aftalt mellem regeringen, Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti, indeholder en række tiltag, som kan styrke indsatsen for de arbejdsmarkedsparate ledige, mener Dansk Socialrådgiverforenings formand, Majbrit Berlau.
– Regeringens ambition om at sætte de ledige i centrum, luge ud i bureaukratiet for borgerne og styrke forbindelsen mellem jobcentre og virksomheder, ser ud til at være bevaret i reformen. Det tegner positivt med uddannelsesløft til de ledige, som har mest brug for det, og fokus på kompetenceløft fremfor bare at fortsætte møllen med aktivering og proceskrav. Det er en rigtig god investering, hvis den bliver fulgt til dørs.
Savner afbureaukratisering for socialrådgiverne
Til gengæld mener hun ikke, at reformen tager det nødvendige opgør med de mange proceskrav, som socialrådgiverne oplever i beskæftigelsesindsatsen. Hun henviser blandt andet til, at der lægges op til at indføre hyppigere samtaler tidligt i ledighedsperioden.
– Det er fint med tidlige borgersamtaler. Men hvis der ikke er krav til samtalernes indhold, risikerer vi, at det blot bliver endnu et proceskrav, hvor det handler om at følge lovens bogstav frem for reelt at styrke indsatsen for den ledige. Og det kommer hverken borgerne eller socialrådgiverne til gode.
Socialrådgivere får ikke del i uddannelsesløft
Beskæftigelsesreformen giver ufaglærte mulighed for at få op til to års uddannelsesorlov, hvor de – uden at stå til rådighed for arbejdsmarkedet – kan opkvalificere sig til faglærte på en sats, der svarer til 80 procent af dagpengesatsen.
Dansk Socialrådgiverforening ser positivt på, at de ufaglærtes uddannelsesmuligheder styrkes. Til gengæld beklager Majbrit Berlau, at ledige med mellemlange uddannelser, for eksempel socialrådgivere, sygeplejersker og pædagoger står til at miste retten til seks ugers uddannelse.
– Jeg er bekymret for, om ledige socialrådgivere og andre faglærte kan ende i langvarig ledighed, fordi reformen ikke tilbyder dem et kompetenceløft, der kunne have fået dem i arbejde, siger hun.
DS skeptisk over for besparelser på refusion
Som et led i beskæftigelsesreformen vil forligspartierne gennemføre en refusionsomlægning, der ifølge forligspartiernes forventning vil spare statskassen for omkring 2,1 milliard kroner fra 2018-2020. De frigjorte midler skal ifølge aftalen bruges til lempelser til erhvervslivet.
Refusionsomlægningen vil først blive fastlagt til august, men Majbrit Berlau er skeptisk over udsigterne til store besparelser på refusionen.
Regeringens eget udkast til en refusionsomlægning fra starten af juni lægger op til at nedsætte refusionssatsen på alle overførselsindkomster til 20 procent efter et år. Det kan føre til økonomisk kassetænkning i kommunerne, advarer socialrådgivernes formand.
Tidlig indsats fastholdes hos jobcentre
På baggrund af Carsten Koch-udvalgets anbefalinger, havde regeringen i sit oprindelige beskæftigelsesudspil lagt op til, at a-kasserne skulle overtage indsatsen for de stærke ledige i de første seks måneder af deres ledighed. Men det forslag er blevet sløjfet i den endelige beskæftigelsesreform, noterer Majbrit Berlau sig.
– Jeg er glad for, at politikerne udviser tillid til socialrådgiverne i jobcentrene og deres faglighed i forhold til at sikre en god, tidlig indsats for de ledige. Men det er samtidig ærgerligt, at det nyttige kendskab, a-kasserne har til deres ledige medlemmer, ikke i højere grad bliver bragt i spil i indsatsen, siger hun.
A-kasserne beholder dog den indledende CV-samtale samt løbende rådighedsvurdering, fremgår det af beskæftigelsesreformen.
Besparelser lurer stadig
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen har pointeret, der ikke vil blive sparet en krone på den aktive beskæftigelsespolitik i forbindelse med reformen.
Alligevel indgår der i reformaftalen en henvisning til en ny rapport lavet for Finansministeriet, Beskæftigelsesministeriet og KL i forbindelse med den nye kommuneøkonomiaftale, som anslår, at der kan spares over en halv milliard i jobcentrene.
Blandt andet foreslås det i rapporten, at sagstallene på en række jobcentre kan hæves, uden at det går ud over kvaliteten. Rapporten og muligheden for besparelser indgår i regeringen og KL’s nye kommuneøkonomiaftale for 2015.
– Det skriger til himlen, at rapporten åbner for at øge sagspresset og fjerne åndehuller i socialrådgivernes ekstremt pressede hverdag, og samtidig lægge op til at spare penge via lavere sygefravær. Enhver, som har bare en smule forbindelse til virkeligheden, kan se, at det regnestykke ikke holder, siger Majbrit Berlau.
Hovedpunkter i beskæftigelsesreformen
Regional uddannelsespulje på årligt 100 mio. kr. til korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb.
Pulje på årligt 150 mio. kr. til at give arbejdsløse med færrest eller forældede kompetencer et reelt uddannelsesløft.
Ny ordning med ret til seks ugers jobrettet uddannelse målrettet arbejdsløse med størst behov. Ordningen erstatter den nuværende ordning med ret til seks ugers selvvalgt uddannelse.
Et fælles og intensiveret kontaktforløb med månedlige samtaler i de første seks måneder.
Ret og pligt til ét aktivt tilbud, der som udgangspunkt er virksomhedsrettet. Samtidig afskaffes gentagen aktivering.
Nyt og styrket servicekoncept for virksomheder med fokus på jobformidling.
Mere ansvar til enkelte gennem digital joblog, hvor ledige selv booker samtaler og melder sig til jobsøgningsaktiviteter.
Løntilskudsordningerne forenkles og målrettes blandt andet ved at ændre varigheden af privat løntilskud fra 12 til seks måneder, og varigheden af offentligt løntilskud fra seks til fire måneder.
Jobrotationsordningerne målrettes blandt andet ved at hæve karensperioden fra tre til seks måneder og forkorte varigheden fra 12 til seks måneder.
150 mio. kr. til kompetenceudvikling for jobkonsulenter i jobcentre og a-kasser.
Større frihedsgrader til kommunerne og færre regler gennem afbureaukratisering og digitalisering.
Bedre organisering og styrket partsinddragelse gennem oprettelse af nye Regionale Arbejdsmarkedsråd, der erstatter den nuværende 94 lokale beskæftigelsesråd og fire regionale beskæftigelsesråd.
Kilde: BM.dk