DS: Kontanthjælpsreform skal sikre udvikling for ledige

Én borger skal have én samlet plan, som koordineres af én sagsbehandler. Samtidig skal kontanthjælpsmodtagere med en ny visitationsmodel sikres en grundig visitation, så borgeren fra starten får den rette hjælp – som kan rykke dem tættere på arbejdsmarkedet eller uddannelse. Det er udgangspunktet for Dansk Socialrådgiverforenings forslag til en kontanthjælpsreform.

– Alle har en chance for at flytte sig, hvis de får den rigtige hjælp. Det kræver, at de borgere, som har andre problemer end ledighed får et helhedsorienteret og meningsfuldt tilbud. Forudsætningen for en helhedsorienteret indsats er, at én borger har én samlet plan, som koordineres af én sagsbehandler. Kontanthjælpsreformen skal sikre, at der sker en udvikling for den enkelte, siger formand for Dansk Socialrådgiverforening, Majbrit Berlau.

Den foreslåede visitationsmodel lægger op til, at kontanthjælpsmodtagerne visiteres til to kategorier: Arbejdsmarkedsparat og indsatsparat. De to grupper får to veje gennem systemet: En aktiv tilgang for de arbejdsmarkedsparate og en rehabiliterende tilgang for de indsatsparate.

Risikabelt skift fra unge-system til voksen-system

I reformforslaget pointeres det, at det er nødvendigt at omlægge indsatsen for de 15-25-årige, så de ikke kastes rundt mellem forskellige kontorer og aktører.

– Det er uhensigtsmæssigt, at når en ung har fejret sin 18 års fødselsdag, så overgår han til voksen-systemet. Vi er nødt til at indrette systemet, så vi kan møde de unge som hele mennesker. Derfor mener vi, at kommuner skal etablere en sammenhængende indsats for udsatte unge fra 15 til 25 år i et koordineret system, der omfatter beskæftigelsesområdet, det sociale område og psykiatrien, forklarer Majbrit Berlau og tilføjer:

– Det er nødvendigt at afskaffe en række markante systemfejl i beskæftigelsesindsatsen. Først og fremmest, at indsatsen ikke hænger sammen, blandt andet fordi der via lovgivningen er indført vandtætte skotter mellem beskæftigelsesforvaltningen og det sociale område. Desuden skal vi have luget grundigt ud i bureaukratiet, så socialrådgiverne får tid til at udføre en helhedsorienteret indsats frem for at have fokus på tidsfrister og dokumentationskrav.

Uddannelsespålæg skal gælde unge op til 29 år

Dansk Socialrådgiverforening foreslår, at reglerne for uddannelsespålæg for de 18-24-årige skal udvides, så de også gælder for uddannelsesparate 25-29-årige. Og vurderingen af, om de unge er uddannelsesparate skal ske på baggrund af en grundig, socialfaglig vurdering.

– Det er vigtigt, at der skelnes mellem unge, der er arbejdsmarkedsparate og unge, der er uddannelsesparate. Det er ikke nødvendigvis det samme, og det er særlig vigtigt at skelne, hvis politikerne indfører uddannelsespålæg, hvor de unge skal uddanne sig som en forudsætning for at få forsørgelsesydelser, pointerer Majbrit Berlau.

Hun afviser i samme åndedrag, at det skulle være en god idé at sænke kontanthjælpen.

– Nedsatte ydelser motiverer kun personer, som har muligheden for at flytte sig, og det er ikke en mulighed for en stor gruppe af unge kontanthjælpsmodtagere. Jeg er enig i, at de unge skal væk fra kontanthjælp, men økonomiske incitamenter er ikke det rigtige redskab at bruge.

Efterlyser et rummeligt arbejdsmarked

Dansk Socialrådgiverforening foreslår også, at der skal oprettes udviklingsjob, hvor man aftaler med en arbejdsplads, at når eleven har gennemført uddannelsen eller kurset og har været i praktik, så er der efterfølgende ret til ansættelse i en periode på ordinære vilkår.

– Det er en oplagt ordning til virksomheder, som ønsker at løfte et socialt ansvar. Og virksomheden sikres kvalificeret arbejdskraft, da virksomheden selv er med til at bestemme, hvilken uddannelse eller opkvalificering, der er behov for.

Majbrit Berlau understreger, at et rummeligt arbejdsmarked er en af forudsætningerne for, at langt flere kontanthjælpsmodtagere kan komme i beskæftigelse. Lige som de socialøkonomiske virksomheder og projekter kan skabe meningsfuld beskæftigelse og udviklingsmuligheder for de fleste udsatte borgere.

– En nyttig og meningsfuld aktivering er vejen til ordinært arbejde. Og det kræver vilje til at investere i de rette tilbud med udgangspunkt i den enkelte borgers behov.

Læs Dansk Socialrådgiverforenings forslag til en kontanthjælpsreform