DS: Flere på kontanthjælp bør få ressourceforløb

Det er ikke de mest udsatte kontanthjælpsmodtagere, som står først i køen til at få tildelt en helhedsorienteret indsats i form at de såkaldte ressourceforløb. En ny evaluering af førtidspensions- og fleksjobreformen viser, at kontanthjælpsmodtagere med komplekse sociale problemer i meget ringe omfang får tildelt et ressourceforløb.

Dansk Socialrådgiverforenings formand, Majbrit Berlau, kalder udviklingen for bekymrende.

– Lige nu ser vi, at mange kontanthjælpsmodtagere får en meget begrænset eller slet ingen indsats, og det gælder især de borgere, der har flest problemer og står længst fra arbejdsmarkedet. Det er en bekymrende udvikling, for der er tale om en gruppe mennesker, som har omfattende sociale, sundhedsmæssige og psykiatriske problemer, og som før i tiden blev tilkendt førtidspension.

I evalueringen peges der på, at kommunerne blandt andet afslår ressourceforløb med henvisning til, at borgerens muligheder efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) ikke er afprøvede.

– Mange af de udsatte kontanthjælpsmodtagere har netop brug for en helhedsorienteret indsats. Derfor skal ressourceforløb kunne iværksættes tidligere – og ikke først når borgerens arbejdsevne er lille og dermed vanskelig at udvikle. Derfor mener jeg, at de smalle lovmæssige kriterier for at få tilkendt et ressourceforløb bør lempes, siger Majbrit Berlau og tilføjer:

– Og så handler det også om, at ressourceforløbene koster penge. Og det er meget få kommuner, som har prioriteret at have en ordentlig økonomi til at etablere de nødvendige ressourceforløb.

Koordinerende sagsbehandler varetager stor arbejdsopgave

Evalueringen peger også på, at der er begrænsede erfaringer med brugen af koordinerende sagsbehandlere. Det skyldes blandt andet, at der er bevilget færre ressourceforløb end forventet. Det betyder, at mange kommuner endnu ikke har fundet frem til en endelig model for funktionen som koordinerende sagsbehandler.

I 44 procent af kommunerne er der etableret et specialiseret team af koordinerende sagsbehandlere, mens omkring en tredjedel af kommunerne har valgt, at den forberedende sagsbehandler efterfølgende bliver koordinerende sagsbehandler.

Knap tre fjerdedele af kommunerne oplyser, at den koordinerende sagsbehandler altid er tilknyttet beskæftigelsesområdet. Nogle kommuner overvejer på længere sigt at placere den koordinerende sagsbehandler på for eksempel unge- eller socialområdet.

Selv om der er begrænset erfaring med at varetage rollen som koordinerende sagsbehandler, så vurderer en del kommuner, at det er en stor arbejdsopgave, og at en koordinerende sagsbehandler højst bør have cirka 40 sager.

– Det er positivt, at kommunerne har forholdt sig til, hvor mange sager en koordinerende sagsbehandler kan have ansvar for. Dansk Socialrådgiverforening er i forlængelse af kontanthjælpsreformen i gang med at undersøge, hvordan de vejledende sagstal for området bør se ud, siger Majbrit Berlau.