Straf er ikke løsningen

Social kommentar: Hvis børn og unge straffes som voksne, er der meget forskning, der tyder på, at de bare bliver mere kriminelle.

De borgerlige partier vil sænke den kriminelle lavalder til 12 år. Men giver det mening at kriminalisere børn? Og hvorfor kommer politikerne med det forslag samtidig med, at kriminaliteten er faldet – det gælder også for kriminalitet begået af børn fra 10 til 14 år.

Forslaget er udtryk for et menneskesyn, som jeg finder meget problematisk.

Når man er 12 år, er man et barn – og kan ikke i alle situationer gennemskue konsekvenserne af sine handlinger. Børn handler ofte spontant eller under gruppepres, hvor de bliver revet med af en stemning.

Konsekvens

Jeg forstår godt de politikere, som siger, at det skal have en konsekvens, når børn og unge begår kriminelle handlinger – især når der er tale om vold. Men man løser ingen problemer ved at nedsætte den kriminelle lavalder.

Vi skal huske på, at det typisk er børn, som i forvejen er kendt af systemet, der risikerer at havne på den forkerte side af loven.

Derfor mener vi, at hvis man virkelig ønsker at hjælpe de kriminalitetstruede børn og unge, så skal den forebyggende, håndholdte og tværfaglige indsats intensiveres.

Kriminel adfærd udspringer oftest af mangel på muligheder, mistrivsel, overgreb og mangelfuld socialisering.

De forhold skal der arbejdes med.

Når et barn er på vej ud i en kriminel løbebane – og allerhelst længe før – bør man derfor frem for straf sætte ind med en massiv familieindsats, hvor forældrene kommer på banen og støttes i at tage ansvar for at opdrage deres børn.

Det kan være tydelige aftaler med den unge om, hvordan han eller hun skal gebærde sig. Eksempelvis at der skal være faste kom-hjem-tider, og at den unge skal møde i skole hver dag. Mange udsatte unge har glæde af en fast kontaktperson, som skal være i den unges livs så længe og så stabilt, at der etableres et tillidsforhold.

Derudover kan det være oplagt med en analyse af, om den unge har det rette skoletilbud for at finde ud af, hvorfor de melder sig ud af fællesskabet.

Betydning af et job

En ny vej ind i fællesskabet kan være et fritidsjob. Blandt andre Aarhus Kommune har gode erfaringer med at skaffe udsatte unge et fritidsjob.

Det giver selvværd, og de unge får noget meningsfyldt at bruge deres fritid til. Og undersøgelser viser, at unge, der har haft et fritidsjob, er nemmere at fastholde i længerevarende uddannelse og efterfølgende job.

Et andet fokus bør være, om der er brug for en lokal, boligsocial indsats, som sikrer, at der er gode fritidsmuligheder for udsatte unge.

Hvis børn og unge straffes som voksne, er der meget forskning, der tyder på, at de bare bliver mere kriminelle. Derfor vil jeg advare politikerne imod at straffe for at straffe. Det giver absolut ikke mening.

Så lad mig gentage: For at undgå yderligere stigmatisering af udsatte børn og unge er det eneste fornuftige at forebygge, at børn og unge starter en kriminel løbebane. Og der er heldigvis masser af eksempler på, at kriminalitetsforebyggende indsatser virker.

Det eneste fornuftige er at forebygge, at børn og unge starter en kriminel løbebane.