Støjbergs ’isolationsydelse’ rammer bredt
Konsekvenserne af regeringens værdipolitik rammer ikke kun de flygtninge, regeringen ønsker at skræmme væk. Regningen ender i den grad også hos de i forvejen økonomisk trængte kommuner og fagfolk.Debatindlæg af Dansk Socialrådgiverforenings Majbrit Berlau, bragt i Information.
Regeringens lovforslag om den såkaldte integrationsydelse for flygtninge vil betyde, at en enlig mor, som flygter til Danmark med sine tre børn vil have 5300 kroner om måneden til mad, tøj, transport og andre fornødenheder til sig selv og sine børn.
Forslaget, som blev andenbehandlet i Folketinget i går og ser ud til at blive vedtaget, vil altså sende den pågældende flygtningefamilie langt under fattigdomsgrænsen.
Da minister for udlændinge, integration og bolig, Inger Støjberg (V), inden sommerferien fremsatte lovforslaget om integrationsydelsen, benyttede hun imidlertid et beregningsgrundlag, som ikke tog højde for den planlagte genindførelse af optjeningsprincippet for en række sociale ydelser, som nytilkomne flygtninge ikke længere vil have ret til.
Tallene gav altså ikke et retvisende billede af den reelle økonomiske situation for de nytilkomne flygtninge. Dette faktum kom udelukkende frem, fordi vi i Dansk Socialrådgiverforening havde læst det, der stod med småt. De nye beregninger, som er kommet frem i forbindelse med behandlingen af lovforslaget, har da også kun bekræftet vores bange anelser.
Under EU-gennemsnit
Regeringens tanke er, at den lave ydelse – sammen med Inger Støjbergs planlagte annoncekampagne i en række udenlandske aviser – skal skræmme flygtninge fra at søge til Danmark.
Der har været heftig kritik fra flere sider af, at denne strategi for det første næppe vil virke, samt at Danmark ikke er den flygtningemagnet, regeringen påstår. På FN’s liste over, hvor mange flygtninge, verdens lande tager imod pr. indbygger, ligger Danmark under EU-gennemsnittet, og vi modtager henholdsvis fem gange færre flygtninge end Sverige og tre gange færre end Norge.
Der er desuden det væsentlige problem, at Venstre-regeringen argumenterer for, at lave ydelser vil få flere flygtninge ud på arbejdsmarkedet.
For sådan kommer det næppe til at gå. Det har både vi og en række andre organisationer påpeget. Samtidig viser undersøgelser af den såkaldte starthjælp fra 00’erne, at de lave ydelser kun fik et fåtal af flygtningene i arbejde, mens hovedparten bare oplevede social isolation som følge af fattigdom.
Enstemmig kritik
Snarere end en ’integrationsydelse’ er der altså tale om en ’isolationsydelse’. Regeringens lovforslag vil medføre, at en flygtningemor med tre børn vil have et rådighedsbeløb på under en tredjedel af, hvad en tilsvarende mor på kontanthjælp har. Integrationsydelsen vil isolere børn i fattigdom og medføre så store problemer for voksne flygtninge, at opgaven med at integrere dem på arbejdsmarkedet bliver særdeles svær at løfte for kommuner og fagfolk.
Kritikken af ministerens lovforslag har da også været både hård og overraskende enstemmig. Det er sjældent, at organisationer som Dansk Socialrådgiverforening, Kommunernes Landsforening, Røde Kors, Børnerådet, Dansk Flygtningehjælp og FN’s flygtningehøjkommissariat i den grad slår alarm over en bred kam.
Flere børnesager
Trods advarslerne har minister Inger Støjberg dog insisteret på at få forslaget hastebehandlet i Folketinget.
Vedtages forslaget, som der altså er udsigt til, kan det blive en dyr fornøjelse. Blandt andet fordi integrationsydelsen forventes at få søgningen af sociale enkeltydelser til at stige væsentligt. Det vil lægge et enormt pres på kommunernes sagsbehandling og socialrådgivernes i forvejen hårdt belastede arbejdsmiljø.
Samtidig kan det blive særdeles dyrt for kommunerne at skulle leve op til deres boligforpligtelse under integrationsforløbet, simpelthen fordi mange nytilkomne flygtninge vil få svært ved at betale deres husleje.
Desuden vil integrationsydelsen medføre risiko for flere børnesager, fordi kommuner og socialrådgivere er nødt til at hjælpe børn, der er fanget i belastende forhold i meget fattige familier.
Konsekvenserne af ministerens værdipolitik rammer altså ikke bare de flygtninge, regeringen tilsyneladende ønsker at skræmme væk. Regningen ender i den grad hos de i forvejen økonomisk trængte kommuner og hos de fagfolk, som skal integrere de fattigdomsramte flygtninge.