Så er det 1. maj igen. Efter 122 år mangler ligelønnen stadig

1. Maj er lønmodtagernes dag. Ved at stå sammen har vi opnået meget siden 1890, hvor arbejdere for første gang samledes i Fælledparken: Vi har fået sænket den ugentlige arbejdstid fra 60 til 37 timer. Vi har fået ret til betalt ferie, løn under sygdom og løn under dele af barslen for at nævne nogle eksempler.

Så langt, så godt. I dag – 122 år efter den første 1. maj – er der dog stadig en udfordring, der springer i øjnene: det kønsbetingede løngab. I Danmark tjener mænd 17,7 procent mere end kvinder.

Og det selvom danske kvinder har længere uddannelse end danske mænd, og de to køn har omtrent samme længde erhvervserfaring.

Uddannelse og erhvervserfaring kan altså ikke forklare løngabet. Forklaringen på den store lønforskel skal i stedet findes i, at mænd og kvinder arbejder i forskellige fag, og at lønnen i mandefag er højere end lønnen i kvindefag.

Alene i den offentlige sektor er forskellen på livsindkomsten i mande-og kvindefag i millionklassen. For eksempel får en politibetjent i gennemsnit udbetalt over 2,5 millioner mere end en jordemoder over et helt arbejdsliv.

En bygningskonstruktør får udbetalt 2,9 millioner mere end en socialrådgiver.
Alle har samme uddannelsesniveau og arbejder i den samme sektor. Som drengen i ” Kejserens nye klæder” må fagbevægelsen stille det ømtålige spørgsmål. ” Er bygningskonstruktørens arbejde virkelig 2,9 millioner mere værd end socialrådgiverens?”.
Er socialrådgiverens arbejde ikke 2,9 millioner mindre værd end bygningskonstruktørens, er der noget galt! Og arbejder de for samme arbejdsgiver, er lønforskellen tilmed ulovlig. Ligelønsloven bestemmer nemlig, at arbejde af samme værdi skal lønnes ens. Også selvom der ikke er tale om samme arbejde.

Spørgsmålet er imidlertid, hvordan vi sammenligner forskellige typer arbejde. Vi mangler et fælles redskab, der gør, at vi kan sammenligne en bygningskonstuktørs og en socialrådgivers helt forskellige job.

Sådan nogle redskaber har man udviklet i både Norge og i Sverige. I Danmark gjorde man et spagt forsøg i 1976 i form af ” Statens stillingsvurderingssystem”, men det er aldrig kommet til at fungere.

Derfor vil vi appellere kraftigt til, at den danske regering kigger til Norge og Sverige og lader sig inspirere til at præcisere ligelønsloven og indføre et vurderingssystem.
Vi opfordrer den øvrige fagbevægelse og regeringspartierne til at lade denne 1. maj stå i solidaritetens tegn. Lad os bruge dagen til at spørge os selv, om jordemoderens job virkelig er 2,5 millioner mindre værd end politibetjentens.

Lad os få de kønsbetingede lønforskelle frem i lyset, og lad os starte en debat om, hvorfor samfundet lønner forskellige fag, som det gør.

Grete Christensen er formand for Dansk Sygeplejeråd og Sundhedskartellet; Henning Pedersen er formand for BUPL; Benny Andersen er formand for Socialpædagogernes Landsforbund; Ulrik Frederiksen er næstformand i Dansk Socialrådgiverforening.
Vi opfordrer den øvrige fagbevægelse og regeringspartierne til at lade denne 1. maj stå i solidaritetens tegn.