Når e-Boks truer retssikkerheden

Det skulle være så let. Og så billigt. Og så godt.

Digitaliseringen af kommunikationen mellem det offentlige og borgerne skulle spare stat, regioner og kommuner for milliarder af kroner i papir og frimærker, og den skulle spare os andre turen ud til postkassen.

Men selvom vi går en koldere tid i møde, hvor turen ud til postkassen ude ved fortovskanten sikkert kommer til at føles stadigt længere, frygter jeg, at afstanden til den digitale postboks for en lang række danskere stadig vil være væsentligt længere end afstanden til den ”analoge” postkasse ude ved fortovet.
Således kunne en række medier i sommer berette om, at flere end en kvart million danskere endnu ikke havde åbnet deres elektroniske post på e-Boks.dk.

Mange danskeres digitale postkasse indeholder primært lønsedler, og det er sjældent en katastrofe, hvis man ikke har nærlæst samtlige af dem. Til gengæld kan det få vidtrækkende konsekvenser, hvis man overser post om eksempelvis udbetaling af ydelser, partshøringer, ankefrister og så videre.

Trussel mod retssikkerhed

Og her begynder problemerne. For netop de borgere, som har mest på spil i forhold til kommunikationen med det offentlige, er ofte dem, hvor ”afstanden” til den digitale postkasse er længst.

Det gælder blandt andet hjemløse samt udsatte ledige, som har risiko for at blive hjemløse, personer med psykiske diagnoser, beboere på forsorgshjem samt flygtninge og nydanskere med manglende sprogkundskaber.

Mange af disse borgere har ikke råd til it-udstyr, og for dem har overgangen til digital post medført en direkte trussel mod deres retssikkerhed.

NemID er absolut ikke nemt, hvis man ikke har et hjem. Nemt er det til gengæld at miste sit nøglekort, hvis man har et misbrugsproblem. Og konsekvenserne af at få klippet adgangen til den digitale post kan være store. Ikke kun for den enkelte borger.

Ekstra regning til samfundet

Det medfører også ekstra udgifter for samfundet. Ulæst digital post kan blandt andet føre til, at man mister sin bolig. En sådan forringelse af en borgers livssituation gør straks borgerens sag i det offentlige system langt mere kompliceret. Ofte skal socialrådgivere igangsætte ekstra indsatser for at hjælpe den pågældende person ind i en ny bolig og for at modarbejde de negative konsekvenser, den midlertidige hjemløshed kan medføre. Det gælder blandt andet social eksklusion, stofmisbrug, afbrudt uddannelse og så videre.

Disse problemer advarede Dansk Socialrådgiverforening imod i forbindelse med at digital post fra det offentlige blev gjort obligatorisk i november 2014. Her et lille års tid senere er vores advarsler blevet til trist virkelighed. Digital post har forværret en række borgeres livssituation og vanskeliggjort betingelserne for de socialrådgivere, som arbejder med de pågældende borgere.

Hvis kontakten mellem borgerne og det offentlige skal fungere, skal den offentlige sektor gøre sig tilgængelig for borgerne – det er ikke borgerne, som skal gøre sig tilgængelige for det offentlige.

Brug for et kompromis

Alligevel er det netop det, overgangen til digital post lægger op til. Den politiske beslutning om at post fra det offentlige skal sendes digitalt, er blevet taget uden tilstrækkelig skelen til, at den digitale postkasse for mange borgere er særdeles svært tilgængelig.

På trods af, at socialrådgivere har brugt mange kræfter på at overtale udsatte borgere til og vejlede dem i brugen af digital post, er udfordringerne med NemID og e-Boks for en lang række danskere simpelthen for mange og for store til, at det er en fordelagtig løsning.

Så selvom digital post fungerer fint for hovedparten af os, er vi nødt til at forholde os til de borgere, som det ikke er tilfældet for. Her bør det være muligt at gå på kompromis med brugen af digital post, og det bør være op til de rette fagfolk – heriblandt de involverede socialrådgivere – at afgøre, i hvilke sager det gælder.