Hvor mange skal leve i fattigdom?
Debatindlæg af Majbrit Berlau, formand for Dansk Socialrådgiverforening, bragt på Arbejderen.dk 28. september 2013
Hvor mange kan vi tillade at lade leve under fattigdomsgrænsen? Det spørgsmål fik vi desværre ikke svar på, da regeringen offentliggjorde sine sociale 2020-mål.
Det var vigtigt at få en officiel fattigdomsgrænse. Nu har vi fået grænsen, og så melder det næste spørgsmål sig: Hvor mange kan vi tillade at leve under grænsen? Det spørgsmål fik vi desværre ikke svar på, da regeringen offentliggjorde sine sociale 2020-mål.
Jeg håber meget, at regeringen kommer med nogle konkrete mål for at minimere fattigdommen i Danmark. Det vil give god mening, for med fattigdom følger andre sociale problemer.
Fattigdom er dyrt for samfundet på sigt og potentielt ødelæggende for mennesker qua de sociale problemer, der følger med. Og det er faktisk muligt at gøre noget ved fattigdommen i Danmark.
Først og fremmest ved at afskaffe den nye kontanthjælpsaftales lave ungeydelser, der ligger under fattigdomsgrænsen. Ydelser, som efter al sandsynlighed vil medføre en øget hjemløshed blandt unge, hvis der ikke sikres flere billige boliger især i de store byer.
Men fattigdom rammer også borgere, der er på andre ydelser eller i arbejde. De har måske taget for mange lån, har for høje udgifter, og for nogle udvikler det sig til økonomisk kaos.
Derfor er økonomisk rådgivning et vigtigt redskab i arbejdet for at minimere fattigdom. Det er en del af vores kompetencer som socialrådgivere at kunne hjælpe med for eksempel budgetlægning, åbne rudekuverter og danne overblik. Men den form for basal økonomisk rådgivning er stort set forsvundet med kommunalreformen, da det ikke blev organisatorisk knyttet til en enhed.
Økonomisk rådgivning er nu nærmest overladt til diverse frivillige organisationer, men Dansk Socialrådgiverforenings vurdering er, at vi kunne etablere meget mere systematisk, økonomisk rådgivning, hvis det blev en opgave for kommunerne.
En systematik, som formentlig ville kunne bruges som en del af metoden for at komme noget af fattigdommen til livs. I hvert fald den del, der skyldes økonomisk kaos.
Så at opsætte mål for at minimere fattigdommen i Danmark og i særdeleshed arbejde for at minimere antallet af personer og familier, der lever under grænsen, vil være en god investering for samfundet – og allermest for de borgere, der i dag er ramt af den utryghed og mangeltilstand, det er at leve i fattigdom. For et vist niveau af økonomisk stabilitet og tryghed er nu engang det bedste udgangspunkt for en god social indsats.