Lavere kontanthjælp bringer ikke unge tættere på en uddannelse
Debatindlæg af Majbrit Berlau, formand for Dansk Socialrådgiverforening bragt i Politiken
I søndagsudgaven af Politiken redegør Jonas Zielke Schaarup og Andreas Højbjerre fra Fonden Kraka for, hvorfor de anbefaler at udvide den lave kontanthjælpssats til alle unge under 30 år.
Satsen gives i dag til unge under 25 år og skal ifølge Kraka nu være det incitament, der skal til, for at flere kontanthjælpsmodtagere under 30 år starter på en uddannelse.
Argumentet er, at de unge ikke er motiveret til starte på uddannelse på SU, hvis man modtager en kontanthjælpsydelse på 10.300 kroner brutto om måneden.
Først og fremmest er det vigtigt at slå fast, at en kontanthjælp på 10.300 kroner brutto om måneden ikke er mange penge for en kontanthjælpsmodtager på 28 år, hvis venner er begyndt at få faste job, købe lejlighed, overveje første barn, og hvad der følger med den alder.
Han eller hun kan godt selv konstatere, at uddannelse og efterfølgende job giver en langt bedre indtægt og dermed nye muligheder.
Så det er altså ikke de unges forestilling om det fede liv på kontanthjælp, der fastholder dem i kontanthjælpssystemet.
Vi ved, at en stor del af de unge mellem 25 og 30 år har forsøgt sig på en uddannelse, måske også flere gange.
Men de er af forskellige årsager faldet fra. I Dansk Socialrådgiverforening mener vi, at der er brug for en helt anden screening af de unge.
Vi skal skille de uddannelsesparate fra dem, der har brug for anden hjælp. For hvis man bare sætter ydelsen ned for alle under 30 år, kan vi ikke styre, hvor de unge havner. Det kan vi med et uddannelsespålæg.
Pålægget kan i dag kun gives til unge under 25 år. Et pålæg, der kræver, at den enkelte starter på en aftalt uddannelse inden for en konkret periode, ellers bortfalder kontanthjælpen, indtil rådighedsforpligtelsen opfyldes på anden vis. Men skal det blive en succes, kan et sådan pålæg ikke stå alene.
Der skal følge uddannelsesvejledning med samt støtte og mentorer, der kan følge den unge igennem hele uddannelsen.
Vi mener, at det er klogt at bruge en arbejdsløshedsperiode på at uddanne sig, men skal det være med succes, så lad os bruge alle de socialfaglige redskaber, vi kender, med udgangspunkt i en helhedsorienteret, håndholdt indsats, så denne gruppe unge oplever, at når vi rejser krav om uddannelse, har de også en realistisk mulighed for succes. Brug nu den socialfaglige viden, vi har.
At nedsætte ydelsen er sikkert en fin besparelse til det store Excel-ark i Finansministeriet, der overvåger provenuet til 2020-planen.
Men det bringer ikke de unge tættere på uddannelse.