Lave ydelser og stram økonomi hæmmer reformer

Målet om en ”helhedsorienteret” indsats i kontanthjælpsreformen samt førtids- og fleksjobreformen er endnu ikke indfriet. Det konkluderer to undersøgelser fra Rådet for Socialt Udsatte og Dansk Socialrådgiverforening, der evaluerer erfaringerne med kontanthjælpsreformen og førtids- og fleksjobreformen dels ud fra et borgerperspektiv og dels ud fra et socialfagligt perspektiv.

Nedsættelserne og skærpelserne i de nye reformer er tænkt som en yderligere motivationsfaktor, men for mange socialt udsatte borgere bliver det snarere en desperationsfaktor. For mange er økonomien blevet så stram, at der ikke er overskud til at komme videre. Derfor er det på tide, at vi gør op med den udbredte myte om, at socialt udsatte på offentlige ydelser ikke gerne vil i arbejde eller uddannelse – for det passer ikke.

De nye reformer indeholder på papiret rigtig gode tiltag, som blandt andet det at skabe mere sammenhæng i indsatserne på tværs af sektorerne. De to temperaturmålinger på reformerne viser med al tydelighed, at tilbuddene om helhedsorienterede og koordinerede indsatser vækker stor genklang både hos socialt udsatte borgere og socialrådgiverne. Men det nytter ikke noget, hvis hverken borgere eller socialrådgivere i tilstrækkelig grad oplever de fine hensigter i praksis.

Det er afgørende for, om reformerne kommer til at fungere, at man prioriterer økonomien til det. Hver anden socialrådgiver vurderer, at kommunerne ikke bevilger det antal ressourceforløb, som der er faglig begrundelse for. Det er især reglen om ”at alt andet skal være forsøgt”, der bremser muligheden for at bevilge ressourceforløb, som førtidspensionsreformen ellers lægger op til.

Når det gælder ordningen om den koordinerende sagsbehandler, som har til hensigt at sikre den helhedsorienterede indsats, så vurderer kun hver 10. socialrådgiver, at ordningen fungerer godt eller meget godt.

Selv om reformerne kræver meget mere af kommunerne, så er der ikke kommet flere ressourcer. Hverken til den nye helhedsorienterede sagsbehandling eller til en forstærket indsats til borgerne – og det mener vi er nødvendigt for at realisere reformerne.

I forbindelse med at undersøgelserne blev offentliggjort, har beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) præciseret, at kommunerne kun skal vurdere unge uddannelsesparate, hvis de reelt er det. Beskæftigelsesministeren understreger, at det kræver, at visitationen er fuldstændig rigtig hver eneste gang, og at vi ikke kan være reformen bekendt, hvis unge ikke får den hjælp, de har brug for. Det er ikke meningen, at man skal leve måneder eller år på uddannelseshjælp, lyder det fra ministeren.

Men en faldgrube for kommunerne og sagsbehandlerne er, at selv meget udsatte unge gerne vil se sig selv som uddannelsesparate – og de kan derfor risikere at blive vurderet mere parate til uddannelse, end de reelt er. Det viser undersøgelserne også. Det er én blandt flere faldgruber, som kommunen skal tage højde for, hvis reformernes intentioner skal blive til virkelighed.