Det kræver tid at inddrage de udsatte børn

Socialminister Manu Sareen (R) sendte for nylig et såkaldt hyrdebrev ud til alle landets borgmestre, hvor han understreger, at kommunerne skal huske at inddrage udsatte børn i deres egne sager, og der skal reageres, når nogen underretter med en bekymring for et barn.

Dansk Socialrådgiverforening er meget enig i budskabet. For er der noget, som socialrådgivere gerne vil, er det at lytte til børnene. Det handler om at lære børnene at kende gennem kontinuerlig kontakt frem for alene de lovbestemte samtaler. Men det er et spørgsmål om, hvordan vi anvender ressourcerne, og hvad socialrådgiveren skal bruge sin tid på.

Så længe lovgivningen og kommunernes bureaukrati medfører, at socialrådgiverne er bundet til skærmen, så længe vil der ikke ske en forandring af indsatsen. En undersøgelse, som Dansk Socialrådgiverforening har lavet, viser, at socialrådgivere på børneområdet bruger 11 minutter i timen på borgerkontakt. Resten af tiden går med at dokumentere, lave indstillinger og interne procedurer.

Dansk Socialrådgiverforening har også dokumenteret, at der er stor forskel på, hvor mange børnesager socialrådgiverne har i de enkelte kommuner. Dansk Socialrådgiverforening sætter i sine vejledende sagstal grænsen ved 30-35 sager, men nogle socialrådgivere har helt op til 85 sager.

Og arbejdspresset bliver ikke mindre ude i kommunerne. En undersøgelse fra Ankestyrelsen viser, at størstedelen af landets kommuner inden for de seneste år har oplevet en kraftig stigning i antallet af underretninger, hvor fagfolk eller privatpersoner har været bekymrede for et barn. 70 kommuner har samlet haft en stigning i antallet af underretninger på 21 pct. fra 2010 til 2011.

Økonomisk pres

Det skaber selvsagt øget travlhed, samtidig med at kommunerne er under økonomisk pres fra regeringen. Så selv om Dansk Socialrådgiverforening er enig i ministerens udmelding til kommunerne, er det også på høje tid at se virkeligheden i øjnene. Det kniber på Christiansborg, men flere og flere kommuner erkender, at det er vanskeligt at levere en håndholdt indsats til udsatte børn, når socialrådgiverne har alt for mange sager.

Derfor oplever vi, at en række kommuner opnormerer med henvisning til Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal. Senest har Herning opnormeret med seks socialrådgivere. Og i en sjællandsk kommune, som opnormerede med otte stillinger i slutningen af året, forklarede familiechefen i socialrådgivernes fagblad, hvorfor det har hjulpet dem at bruge Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal som pejlemærke: »På den ene side har vi tøvet lidt med at bruge de vejledende sagstal, for om sagstallet skal være x eller y, gør det ikke i sig selv. På den anden side har jeg undervejs i overvejelserne ikke fundet et alternativt redskab til at være i dialog med det politiske system, direktionen og medarbejderne om arbejdspresset. De vejledende sagstal giver ikke et dækkende billede, men et konkret billede, som kan bruges som dialogredskab.«.

Det kan betale sig

En ændring af den situation, vi har i dag, kræver en grundlæggende omstilling i hver enkelt kommune, før kontinuerlig inddragelse af børn kan blive en realitet.

Alle kommuner må genskabe indsatsen, således at socialrådgiverne kan nærme sig 50 pct. kontakt med dem, det handler om: børn og forældre. Inddrag socialrådgivernes viden og engagement i denne lokale proces. Det kan i høj grad betale sig.

En undersøgelse viser, at socialrådgivere på børneområdet bruger 11 minutter i timen på borgerkontakt.