Kontanthjælp er ikke en luksusydelse

Debatindlæg af Majbrit Berlau, formand for Dansk Socialrådgiverforening, bragt i Politiken 13. marts 2014

12. marts bragte Politiken en historie på forsiden om, at hver femte kontanthjælpsmodtager får over 200.000 kroner i ydelse. Dette sammenlignes i artiklen med en indtægt fra en lønmodtager i lavtlønsgruppen, som har en årsindtægt på omkring 200.000 kroner. Det giver anledning til, at en række politikere giver udtryk for, at ydelserne er for høje. Det er trist at følge denne politiske debat, der jævnlig gentager sig. For det virker ikke til, at de relevante parter rent faktisk sætter sig ind i de faktuelle forhold.

Man kan nemlig ikke sammenligne de to tal. Det er korrekt, at borgere på kontanthjælp kan modtage børnefamilieydelse og børnetilskud ligesom alle andre uanset indtægt.

Derudover kan folk på kontanthjælp ansøge om friplads og boligstøtte. Det kan folk med lave indtægter dog også, fordi disse ydelser er indtægtsreguleret.

Altså modtager lønmodtageren oven i en løn på 200.000 kroner om året ofte de samme ydelser som folk på kontanthjælp.

Hvis man regner disse ydelser med i kontanthjælpsmodtagerens indtægt, er man nødt til også at medregne de ydelser, som er tilgængelige for langt de fleste lavtlønsgrupper – såfremt de ellers opfylder betingelserne for at modtage dem – med i lavtlønnedes indkomst. Ellers giver regnestykket ingen mening, da man blander pærer og bananer.

Jeg er indforstået med, at hele vores ydelsessystem er politisk styret, og at det er Folketinget, der skal sætte rammerne for ydelsesniveau. Men jeg vil kraftigt opfordre til, at debatten tages på så sagligt et niveau som muligt af alle parter.

Kontanthjælpen er vores laveste sikkerhedsnet, og det er ikke nogen luksusydelse, men et eksistensminimum for mange. Og flere saglige undersøgelser har da også gang på gang vist, at det kan betale sig at arbejde, når man sammenligner de faktuelle tal og ikke blander pærer og bananer sammen.