De kommende ministre skal have en social huskeliste
Mens Danmark venter spændt på hvid røg fra forhandlingerne om dannelsen af en ny regering, står en række sociale udfordringer allerede i kø til de kommende ministre. Debatindlæg af Dansk Socialrådgiverforenings Majbrit Berlau, bragt i Jyllands-Posten
Mens Danmark venter spændt på hvid røg fra forhandlingerne om dannelsen af en ny regering, står en række sociale udfordringer allerede i kø til de kommende ministre. Hvordan får vi åbnet og skabt et mere rummeligt arbejdsmarked, der kan flytte flere mennesker fra overførsler til arbejde og sikre, at syge borgere fastholdes? Hvordan omlægger vi indsatsen over for de mest udsatte børn, og hvordan sikrer vi en langt bedre integrationsstart for vores nye medborgere? For blot at nævne et par af dem.
Et sted allerforrest i køen står behovet for et markant løft til indsatsen over for de mest udsatte borgere i vores samfund. Det gælder bl. a. stofmisbrugere, hjemløse og voldsramte kvinder, hvis liv og fremtid afhænger af, at vi som samfund finder koordinerede løsninger på tværs af de sundhedsmæssige, psykiske, sociale og beskæftigelsesmæssige problemer, de står med.
På børneområdet står den tidlige forebyggende indsats og blinker rødt. Både fagfolk og politikere har talt om forebyggelse i årevis, men besparelser og kommunalt underforbrug betyder, at det i alt for mange tilfælde bliver ved snakken. Vi oplever derfor stadig, at hensynet til barnets tarv og den forebyggelse, vi ved virker, må vige for stramme økonomiske prioriteringer. I Dansk Socialrådgiverforening ser vi de fatale konsekvenser af den manglende forebyggelse og helhedsorientering i indsatsen over for de mest udsatte voksne og børn. Men vi ser heldigvis også konkrete eksempler på tiltag, der virker. Nøgleordet er investering i det sociale arbejde.
Pengene skal bruges tidligt
På børneområdet er der åbenlyse menneskelige, sociale og økonomiske fordele ved at investere i den såkaldte “sverigesmodel”.
Her arbejder man med en offensiv forebyggelse, en nytænkt og fremskudt sagsbehandling, systematisk inddragelse af familien og netværket samt et tæt, tværsektorielt samarbejde. For at sikre den omlægning er der to forhold, der skal være på plads. Et lavere sagstal pr. socialrådgiver og en kommunal ledelse, der tør omlægge økonomien, så pengene bruges tidligt i processen – altså forebyggende frem for behandlende. Det er dokumenteret en god økonomisk og menneskelig disponering.
Flere kommuner i Danmark er allerede i gang med at ændre arbejdet med børnesager ud fra principperne i “sverigesmodellen”.
Erfaringerne herfra og evalueringen fra kommunernes og regionernes forskningsinstitut, Kora, ser lovende ud og bør være obligatorisk pensum for en ny socialminister.
Kora har også afdækket de samfundsøkonomiske konsekvenser af at investere i socialt arbejde mere generelt. Analysen er omfattende og dækker mange forskellige sociale indsatser, men konklusionen er ens for alle områder: Det betaler sig på lang sigt at investere i de sociale indsatser, der virker.
Spørgsmålet for en kommende regering er derfor ikke, om vi har råd til socialt forebyggende arbejde.
Vi har simpelthen ikke råd til at lade være med at investere i det sociale arbejde. Hverken på den menneskelige konto eller på samfundsbudgettet.
Spørgsmålet er snarere, hvordan vi kommer godt i gang, og hvordan vi begrænser det bureaukrati, der i dag sluger tid og ressourcer fra de indsatser, der virker? Svarene skal findes i en tæt dialog mellem fagfolk og politikere. I Dansk Socialrådgiverforening glæder vi os til at stille vores viden og erfaringer til rådighed for et nyt ministerhold og Folketing.