Kender du en kontanthjælpsmodtager? Reformen handler om mere end ydelser
Debatindlæg af Majbrit Berlau, formand for Dansk Socialrådgiverforening bragt i Kristeligt Dagblad
Mens vi venter på kontanthjælpsreformen, kan det være en god idé at nuancere billedet af en kontanthjælpsmodtager. Profilen af gruppen er meget bred, og derfor er det også komplekst at lave en reform, der kan sikre alle kontanthjælpsmodtagere en individuel indsats.
En kontanthjælpsmodtager anno 2013 har mange ansigter. Det kan være it-manden, der bliver arbejdsløs og ikke fik meldt sig i A-kasse, eller den unge, som blot endnu ikke har afklaret, hvilket studie han skal starte på. Det er dem, som kaldes match 1, og hvor opgaven består i jobformidling, uddannelsesvejledning og motivation eller måske et uddannelsespålæg.
Men de fleste kontanthjælpsmodtagere befinder sig i en mere kompleks situation. Det er dem, vi kalder match 2 eller 3 borgere, der har andre problemer end ledighed, og som har brug for hjælp til at komme ud af den låste eller svære livssituation, de befinder sig i.
Det kan være Peter på 20 år, der kun har 9. klasse med sig, og som karakteriserer sig selv som skoletræt, men i virkeligheden dækker det over en ordblindhed, der aldrig er konstateret. Peter er derfor ufaglært, han har forsøgt sig på erhvervsskolen, men droppede ud og har selvsagt svært ved at finde job. Han har svært ved at tro på, at han kan få en uddannelse. Han har mistet modet og er begyndt at drikke for mange øl og ryge for meget hash.
Peters tidligere skolekammerat, Anne, er psykisk sårbar og har forsøgt selvmord et par gange. Hun lever et meget isoleret liv og har slet ikke ambitioner om at tage en ungdomsuddannelse. Faktisk er hendes ambitioner om et ( arbejds-) liv meget små.
Med til billedet af kontanthjælpsmodtagere hører også 45-årige Susanne, der har ondt i hele kroppen efter at have arbejdet som SOSUassistent hele sit arbejdsliv. Hun er faldet for varighedsbegrænsningen på sygedagpenge og er nu havnet i kontanthjælpssystemet. Hendes helbredsmuligheder er fortsat ikke afklaret, og virkeligheden peger i retning af, at hun skal lære at leve med et vist niveau af smerter. Men da der er to års ventetid til smerteklinikken, har hun endnu ikke fået en dagligdag til at fungere.
Alle arbejdsprøvninger konkluderer, at man ikke kan sige, at hendes smerter er en varig tilstand, fordi der fortsat er behandlingsmuligheder. Susanne har mistet modet totalt og er ramt på sit selvværd og sin identitet.
Hun har stort set mistet kontakten til sine kolleger og taler selv om førtidspension, fordi hun ikke kan se en ende på smerterne.
Og alle har mødt den hjemløse på gaden, som også skal rummes i kontanthjælpsreformen. Ole, som har levet på gaden i 12 år og har tre børn, som han ser sporadisk. Han er tidligere misbruger og har en psykiatrisk diagnose. Men han glemmer at tage sin medicin. Det har været forsøgt flere gange at tildele ham en bolig, men det går ikke. Han overnatter af og til hos sin kammerat, Morten, der bor i en campingvogn. Når Morten har det dårligt, kan Ole ikke overnatte hos ham.
Jeg vil også nævne Lise, der nu bor på krisecenter med sine to børn og har været i et voldeligt forhold i årevis. Eller Mette, der har haft anoreksi hele sin teenagetid og ligner en, der kan knække over hvert øjeblik. Eller Lone, der er tidligere prostitueret, og hendes veninde Søs, der fortsat er det, og som oveni også er misbruger.
Eendelig er der jokeren i det hele. Alle de mange tusinde, der nu ryger ud af dagpengesystemet og over i kontanthjælpssystemet. Vi antager, at den lange ledighed har påvirket deres selvtillid, og for de fleste får den økonomiske nedgang konsekvenser i forhold til, om de kan blive boende i deres hus og måske også forblive gift. Vi står derfor potentielt over for en stor gruppe, hvor problemerne er i vækst.
Det er blot nogen af de mange forskellige skæbner, som er kontanthjælpsreform skal kunne rumme. Derfor er det korrekt, når beskæftigelsesminister Mette Frederiksen ( S) understreger, at denne reform i høj grad også er en socialreform. For vi skaber kun progression sammen med og for alle disse mennesker, hvis vi får lavet nye rammer, som sikrer godt socialt arbejde.
Kontanthjælpsreformen handler derfor om meget mere end ydelser. Som socialrådgivere ved vi, at det er muligt at hjælpe disse mennesker med at flytte sig væk fra de komplekse sociale problemer, de befinder sig midt i.
Men det kræver tid, viden og en investering i de rigtige tilbud.
Det kræver et system, der arbejder sammen på tværs af beskæftigelses- og socialforvaltning i et tæt og forpligtigende samarbejde med uddannelses- og sundhedssystemet. Og så kræver det, at vi flytter fokus væk fra kortest mulig vej til arbejdsmarkedet og i stedet retter blikket mod en social progression og integration, så borgerne kan få en vedholdende tilknytning til arbejdsmarkedet.
Vi tror på, at både Peter, Lone, Susanne og alle de andre kan, hvis vi stiller de rette tilbud til rådighed og skaber et system, der koordinerer indsatsen og opsætter klare forventninger til den enkelte.
Ingen er tjent med at blive glemt.
Majbrit Berlau er formand for Dansk Socialrådgiverforening.