Joboptimisme for kontanthjælpsmodtagere kræver en håndholdt indsats
Det virker, når kommuner investerer i beskæftigelsesindsatsen og blandt andet ansætter flere socialrådgivere for at sikre, at ledige får den rette, håndholdte indsats. Opfyldes dette, er beskæftigelsesministerens ambitioner for jobparate ledige realistiske, vurderer DS-formand Majbrit Berlau i Jyllands-Posten.
18.000 flere jobparate kontanthjælpsmodtagere skal tilknyttes arbejdsmarkedet i løbet af de næste tre år. Sådan lyder udmeldingen fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V). Er det ambitiøst? Ja. Er det urealistisk? Nej.
Socialrådgivere bakker op om, at så mange kontanthjælpsmodtagere som overhovedet muligt skal i job, og nu har vi en situation, hvor der er flere jobåbninger på arbejdsmarkedet, end der har været i lang tid, så der reelt er et potentiale for, at langt flere jobparate kontanthjælpsmodtagere kommer ud på arbejdsmarkedet.
Investering i beskæftigelse
En af forudsætningerne for, at det kan lykkes, er, at kommunerne investerer i beskæftigelsesindsatsen – en strategi, som blandt andre Silkeborg, Hjørring og Aabenraa kommuner har succes med. I sidste uge havde jeg fornøjelsen af at besøge Aabenraa Kommune, hvor jeg sammen med Troels Lund Poulsen blev præsenteret for kommunens investeringsstrategi. En strategi, der blev omtalt i Berlingske under overskriften »Vi er endt i en helt forrygende situation«, og som på et år har givet Aabenraa Kommune en besparelse på 6,4 mio. kr.
Tid til samtaler
Vi kan altså se, at det virker, når kommuner investerer i beskæftigelsesindsatsen og blandt andet ansætter flere socialrådgivere for at sikre, at den ledige får en håndholdt indsats, hvor der også tages hensyn til den enkeltes helbred. Sidste år spurgte Dansk Socialrådgiverforening socialrådgivere fra hele landet om kontanthjælpsmodtageres helbredstilstand, og svarene var entydige: 90 pct. af borgerne har helbredsproblemer, og i tre af fire tilfælde er helbredet en barriere for at komme i job.
Og generelt er uddannelsesniveauet blandt kontanthjælpsmodtagere lavt – cirka hver fjerde har en kompetencegivende uddannelse – så det er også nødvendigt at have fokus på opkvalificering, hvis kontanthjælpsmodtagerne skal matche de aktuelle jobåbninger og forhåbentlig sikres varig beskæftigelse.
Med andre ord skal der være ordentlig tid til samtaler med borgeren, hvor det skal afklares, hvad der er meningsfuldt for den enkelte. Aabenraa Kommune har investeret i 14 nye sagsbehandlere, hvilket betyder, at en sagsbehandler har ansvar for 45 sager. Det svarer til Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal. Men rundt om i kommunerne er der plads til forbedring – vores seneste sagstalsundersøgelse viser, at socialrådgivere på beskæftigelsesområdet kan have helt op til 100 sager.
Der skal ryddes op i lovjunglen
Der er også behov for en reel afbureaukratisering, hvis 18.000 jobparate kontanthjælpsmodtagere skal rykkes ud på arbejdsmarkedet. Socialrådgiverne bruger al for meget tid på meningsløst bureaukrati i en beskæftigelseslovgivning, der nu er oppe på 30.000 sider. Jeg hæfter mig ved, at beskæftigelsesministeren har lovet, at der nu skal ryddes op i lovjunglen.
Samtidig vil jeg advare mod at lægge yderligere økonomisk pres på kommunerne. De nye refusionsordninger, hvor refusionen til kommunerne falder fra 80 pct. til 20 pct. på forsørgelsesydelserne i løbet af det første år, betyder, at der i kommunerne allerede er et stort fokus på at rykke kontanthjælpsmodtagerne ud på arbejdsmarkedet.
På baggrund af disse forudsætninger bakker jeg op om beskæftigelsesministerens ambitiøse jobmål for kontanthjælpsmodtagere.