Ja til sociale investeringer
Debatindlæg bragt i Arbejderen 5. december 2014 - af Majbrit Berlau, formand for Dansk Socialrådgiverforening
I Dansk Socialrådgiverforening er vi glade for, at aftalepartierne bag finansloven udfaser samleverforsørgelsen, sætter ydelsen for unge forsørgere op og åbner for tilskud til unge på uddannelseshjælp, så de har mulighed for at få hjælp til for eksempel boligudgifter. Det er dog beklageligt, at aftalepartierne ikke gik videre og afskaffede den lave uddannelsesydelse og indførte en højere ydelse, som de unge kan leve for.
De sociale ydelser har sandt at sige været under beskydning i de senere år. Det har været en udbredt påstand i den politiske debat, at hvis man sætter ydelserne ned, så motiveres den enkelte til at tage arbejde eller uddannelse. Men virkeligheden er, at folk kun kan reagere på økonomiske incitamenter, hvis de har en mulighed for at flytte sig. Og det har mange på kontanthjælp og uddannelsesydelse ikke. De er på disse ydelser, fordi de har problemer ud over ledighed, fordi der er mangel på jobs, eller fordi de ikke kan gennemføre deres uddannelse på grund af mangel på lærepladser.
De, der ikke har mulighed for at reagere på økonomiske incitamenter, får altså deres vilkår forringet markant. Undersøgelser og erfaring viser, at det øger problemerne for den enkelte. Både økonomisk og socialt.
At være økonomisk presset medfører mismod, forøget risiko for social deroute, angst og depression.
Konsekvenserne er farlige for den enkelte og for de børn, der er i familien, men de er også uhensigtsmæssige i et samfundsøkonomisk perspektiv. Familier, der lever fattigt, klarer sig dårligere både nu og her, men også i generationen efter.
I stedet for, at folk straffes økonomisk for at have problemer, så bør de hjælpes, og politikerne bør have fokus på at skabe flere job.
Derudover bør der i langt højere grad investeres i indsatsen i beskæftigelsesreformerne.
Kommunerne skal have ressourcer til den kvalificerede og individuelle indsats, som reformerne åbner for god, koordineret sagsbehandling, et tæt tværsektorielt samarbejde og solide ressourceforløb.Det er en forudsætning for, at udsatte mennesker kan komme i gang med uddannelse eller arbejde.
Så vil jeg endnu engang afvise argumentationen om, at det ikke kan betale sig at arbejde. Det gælder kun for en ud af 200 danskere, at de ikke vil have økonomisk gevinst ved at arbejde, og på trods af det er tre ud af fem af disse personer i beskæftigelse. Så det står klart, at det kan betale sig at arbejde til en overenskomstmæssigt fastsat mindsteløn, og det bør det også kunne.
Jeg er meget bekymret over de politiske meldinger om, at de offentlige ydelser skal sænkes for eksempel med et nyt kontanthjælpsloft og genindførsel af starthjælpen. Vi har prøvet det før, og det førte intet positivt med sig. Nedsatte ydelser skaber ikke flere job, kun fattigdom.
Jeg vil endnu engang afvise argumentationen om, at det ikke kan betale sig at arbejde.