Den første tid i det nye land er afgørende for integrationen
Integrationsydelsen gør integrationen svær. Debatindlæg af Dansk Socialrådgiverforenings formand Majbrit Berlau, bragt i Politiken.
Trods hård kritik fra både fagfolk, kommuner og oppositionen insisterede det borgerlige flertal i Folketinget på at indføre den såkaldte integrationsydelse.
Som vi flere gange har påpeget, er navnet på ydelsen, som trådte i kraft 1. september, særdeles misvisende, for der er snarere tale om en isolationsydelse.
Det medfører i den grad risiko for social isolation, når eksempelvis en nyligt ankommet flygtningemor med tre børn fremover vil have et rådighedsbeløb på under en tredjedel af, hvad en tilsvarende mor på kontanthjælp har.
En enlig flygtning uden børn har nu godt 2.300 kroner om måneden til mad, tøj, medicin, transport og så videre.
Kommunerne advarer allerede nu om, at deres boligforpligtelse under integrationsforløbet kan blive særdeles dyr. For der er ingen boliger, flygtningene har råd til at bo i. Dertil kommer den øgede søgning af sociale enkeltydelser, som vil lægge et enormt pres på kommunernes sagsbehandling.
Opgaven med at integrere flygtningene på arbejdsmarkedet og i det danske samfund bliver altså særdeles svær at løfte for kommuner og fagfolk. For hvordan skal man kunne fokusere på at lære dansk, skabe et socialt netværk og kontakt til potentielle arbejdsgivere eller bearbejde eventuelle psykiske mén efter flugten fra krigen, når man hver dag skal prioritere mellem mad, medicin, tøj og sine børns mulighed for at deltage i klassens sociale aktiviteter?
Selv om argumentet for den lave integrationsydelse primært har været at skræmme flygtninge væk fra Danmark, forventer regeringen tilsyneladende, at udsigten til reel fattigdom vil få flere flygtninge ud på arbejdsmarkedet.
Men undersøgelser af den såkaldte starthjælp fra 00’erne viste, at lave ydelser kun fik et fåtal af flygtningene i arbejde. Hovedparten oplevede udelukkende social isolation som følge af fattigdom.
Jeg vil gerne vide, hvor meget regeringen mener denne signalpolitik er værd. For integrationsydelsen kan blive en dyr fornøjelse. I særdeleshed for flygtningene, men også for samfundet på lang sigt.
At sætte ydelsen så markant ned og sende flygtninge ud i fattigdom er unødvendigt og taler mod den viden, vi har om, hvad der virker.
Fakta er: Flygtninge i Danmark vil gerne arbejde. Og vi ved fra årtiers integrationsarbejde, at den første tid i det nye land er afgørende for en vellykket integration. Det havde klædt Folketingets flertal at inddrage den viden i stedet for at føre ren symbolpolitik.