Bedre ordning bedre velfærd

Det er i 11. time i forhold til finansloven 2015, at uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen må gøre sig vigtige overvejelser for at sikre velfærdssamfundet.

Pædagog-og socialrådgiveruddannelserne er blandt de ringest finansierede pr. studerende. I praksis betyder det, at hver socialrådgiverstuderende kun har 12 timers undervisning om ugen. Det er vigtigt at se på konsekvenserne.

Som socialrådgiver er der f. eks. brug for kompetencer til at kunne tale med meget forskellige udsatte borgere. Det kræver en solid fundering i socialt arbejde, både teoretisk og i praksis, via socialrådgiveruddannelsen.

Derfor er det vigtigt at sikre uddannelsens ressourcer og kvalitet.
Hvad er de nye udfordringer? F. eks. at de studerende bliver yngre med mindre arbejdsmarkedserfaring og vil efterspørge mere praksiskobling, flere praksisfortællinger og mere træning med kobling til teori.

Nye arbejdsformer i praksis forudsætter øget træning af kommunikative og relationelle færdigheder.
Det stiller nye krav til uddannelsernes bidrag til opbygning af de nødvendige handlekompetencer. En mulighed, der er under stort pres, når finansieringen fastholdes på et relativt lavt niveau. Uddannelserne får penge, når de studerende afslutter eksamen.

Problematisk bonus

Denne færdiggørelsesbonus er problematisk, fordi man risikerer at skabe målforskydning fra fokus på kvalitet i uddannelsen til at få flest studerende igennem hurtigst muligt. Den mekanisme påvirker også til ekstra store optag uden tid og ressourcer til at tilpasse og kvalitetssikre uddannelserne.
Dansk Socialrådgiverforening opfordrer derfor kraftigt til at revurdere taxameterordningen.
Vi skal ikke tage penge fra hinanden uddannelserne imellem, men sikre en større økonomisk stabilitet og gennemskuelighed, så uddannelserne bedre kan disponere økonomien. Derfor foreslår DS og SDS en model, hvor hver uddannelse får et grundtilskud med en bevillingsstabilitet tre år ud i fremtiden. Det uddyber vi gerne.

Det er ingen hemmelighed, at kravene f. eks. til arbejdet med udsatte børn og unge og med kontanthjælpsmodtagere er steget voldsomt de seneste år.

Paradoksalt nok er vilkårene samtidig ofte blevet ringere.

Alt for høje sagstal og dårligt arbejdsmiljø er gennemgående i praksis. Det betyder, at erfarne socialrådgivere søger væk, og vi ser en trist cyklus med store udskiftninger blandt socialrådgiverne.
Det skal vi undgå. Et vigtigt sted at begynde er at sikre uddannelsens kvalitet.
Derfor, kære minister, vi er ikke i tvivl: En investering i uddannelsen er en investering i velfærden også for eftertidens udsatte borgere i Danmark.