Alt for mange anbragte børn bliver fattige og får ikke uddannelse
Selv om der er kommet fokus på tidlige indsatser, er der stadig for mange anbragte børn, der ikke er i trivsel. Derfor bør ministeren skaffe mere viden om, hvad der gør en anbringelse vellykket, og sikre en bedre indsats på tværs af det kommunale område.
Der er kommet stor opmærksomhed på den tidlige og forebyggende indsats over for børn og familier i kommunerne. En rundspørge fra Dansk Socialrådgiverforening viser, at 90 procent af kommunerne er ved at omstille dele af indsatsen til at være mere tidlig og forebyggende.
Det er glædeligt, at der er en tydelig retning i kommuneaftalerne. Men vi vil gerne bede om noget mere. For vi har behov for mere viden om den tidlige og forebyggende indsats, og vi ved stadig ikke nok om, hvad der kan gøre anbringelser af børn gode og virkningsfulde. Derfor vil vi gerne i dialog med den nye minister om, hvordan indsatser kan blive stærkere på tværs af det kommunale område.
Vi kan nå langt med de forebyggende indsatser, men nogle gange lykkes det desværre ikke at understøtte nok til, at børnene kommer i trivsel. Derfor skal nogle børn anbringes, og anbringelser er vanskelige. Vi ved fra en undersøgelse af Social- og Indenrigsministeriet, at kun omkring hvert andet anbragte barn gennemfører 9. klasse, og fraen anden af deres opgørelser, at de anbragte børn er markant overrepræsenterede i fattigdomsstatistikkerne. Faktisk er 25,3 procent af de fattige 18-29-årige tidligere anbragte, selv om de udgør under en procent af alle børn.
Derfor skal vi være bedre til at sikre, at de nødvendige anbringelser har den bedst mulige kvalitet. De skal tage udgangspunkt i barnets forhold til skolen, relationerne til alle positive dele af barnets netværk og så vidt muligt i et godt samarbejde med forældrene.
Og derfor skal vi fortsætte udviklingen i kommunerne på det forebyggende område. Vi skal blive endnu bedre til at opdage begyndende problemer tidligt, til at reagere hurtigt på dem og til at lave en skræddersyet indsats i samarbejde med familierne.
Det er en omfattende omstilling. Den kræver meget af medarbejdere, ledelse og indsatser i det sociale børnearbejde og af skoler, dagtilbud og sundhedsplejen. Derfor kræver det også ministerens fokus på netop dette område og på de udsatte børn.