Debat: Ledige tabes i den kommunale labyrint
Hvis vi skal opnå positive resultater sammen med ledige med mange problemer, skal vi have frihed til at sætte fokus på hvem de er, og hvilke behov, ideer og ambitioner de har, skriver Bettina Post i Politiken i dag.
I debatindlægget ”Ledige med mange problemer tabes i den kommunale labyrint”, som bringes i Politiken i dag, analyserer Dansk Socialrådgiverforenings formand Bettina Post udfordringerne ved det nuværende beskæftigelsessystem.
Hun skriver bl.a.:
”Alarmklokkerne skal få os til at igangsætte en helhedsorienteret, tværfaglig indsats så tidligt i forløbet som overhovedet muligt. Med alt, hvad den måtte behøve. Kun derved kan vi forebygge eller standse den sociale deroute, som har en trist tendens til at medføre ((lang) varig) offentlig forsørgelse.”
”Men det kræver, at en række overordnede forhold kommer på plads. Først og fremmest skal der skabes bedre mulighed for netop at arbejde tværfagligt, sammenhængende og helhedsorienteret.”
Fem problemer – fem sagsbehandlere
Bettina Post pointerer, at det nuværende system er ineffektivt, bl.a. fordi mange ledige opgiver at finde rundt i den kommunale labyrint.
”Det system, vi har nu, er tilrettelagt ud fra en ikkeeksisterende forudsætning om, at alle, som har brug for hjælp, kun har ét problem. Det betyder, at det er nemt at finde frem til specialiseret viden om specielle problemer, hvor man så får tildelt en sagsbehandler med en begrænset opgave.”
Det betyder også, at har man to problemer, får man to sagsbehandlere, og har man fem, ja – rigtigt gættet – så får man også fem sagsbehandlere. Fem års erfaringer med at arbejde på denne måde har vist, at det er ineffektivt og indimellem også kontraproduktivt. De ledige, som har mange problemer, giver nemlig fortabt i den kommunale labyrint.
Fokus på effekt frem for rettidighed
Bettina Post efterlyser muligheden for at lave en helhedsorienteret indsats for ledige med mange problemer.
”Hvis vi reelt skal interessere os for at opnå positive resultater sammen med de mennesker, som har brug for en særligt tilrettelagt indsats, så skal vi have frihed til også at interessere os indgående for, hvem de er, og hvilke behov, ideer og ambitioner de har.”
“Så slut med detailkrav om bestemte aktiviteter på bestemte tidspunkter orkestreret af bestemte takster for refusion for både rettidighed og indhold. Lad os i stedet holde skarpt øje med, om anstrengelserne nytter noget. Denne faglige frihed har en stor fordring, og det kræver naturligvis, at der hersker en høj grad af faglighed blandt medarbejderne i jobcentrene.”